Beskrivelse
214 ETAGEMETER SKØN VILLASTEMNING
Sjældent udbydes en villalejlighed, som indeholder alt det, mange drømmer om: Her får man 100% villa-stemning, på en særdeles eftertragtet adresse meget nær Frederiksberg Have, mange gode kvadratmeter, eget havestykke, og ikke mindst prismæssigt muligheden for at kunne opdatere boligen til sin helt egen smag. Rammerne er originale og smukke.Her får I i alt 214 etagemeter på 1. og 2. sal (2. sal ej not. til beboelse). Dele af kælderen og haven deles med beboerne i stuen, som sælger har haft et nært fællesskab med i 20 år. Med mindre end 300 mtrs. gåtur til Frederiksberg Have, mønstrer denne adresse en særdeles fin beliggenhed på Frederiksberg. Den flotte villa fra 1903 rejser sig stolt i det grønne og fredelige kvarter, og jeres kommende bopæl finder I på første og anden etage.~I ankommer til Kronprinsensvej 22 og bliver budt velkommen af den fælles forhave, der er nydeligt anlagt med farverige beplantninger og hæk. Den prægtige murstensfacade giver jer en smagsprøve på de herskabelige omgivelser, I har i vente indendøre, og skifertaget fra 2009 med ovenlysvindue sætter kronen på værket.~ Det elegante trappeløb følger jer op til førstesalen, som rummer tre værelser, en stue, et køkken og et badeværelse. De stemningsskabende trægulve breder sig over størstedelen, og med solen, der gavmildt skinner ind fra alle verdenshjørnerne, får I en misundelsesværdig hjemmebase. Jeres kreative madlavningsidéer bliver til virkelighed i det pæne køkken, mens dørene til den franske altan bringer frisk, lun sommerluft ind. Stuen bliver jeres hyggelige samlingspunkt, og herfra træder I ud til en solstund med et koldt glas hvidvin på den sydvendte altan. Endnu en altan tilgår I fra det ene værelse, og med to værelser mere på etagen er der plads til hver og én. I må heller ikke snyde jer selv for at kaste et blik på det charmerende badeværelse med kar og brus.Nu skal I opleve overetagen, der blev etableret og grundigt isoleret i 2009. En stue, et rum og et toilet står klar til jer, og det er den fremragende rumfornemmelse med loft til kip, ovenlys og synlige bjælker, som gør atmosfæren heroppe til noget helt særligt. ~I skal spadsere mindre end 300 meter ned ad den lukkede vej, før I stå under trætoppene i Frederiksberg Have. Nærmeste metro ligger 1 km væk. Der er diverse udhusplads samt kælder til fælles benyttelse.Bemærk: Overtagelse i juli 2023….