Beskrivelse
Lad jer friste til et besøg indenfor i denne skønne etplansvilla på Hybenvej 3 i Faxe Ladeplads. Her kan I glæde jer til at opleve et hus fra 2006, der er opført i kvalitetsmaterialer, og hvor der kun har været én enkel ejer. Dette tale både for boligen, men især også for den fantastiske beliggenhed i et børnevenligt kvarter med kort afstand til det meste. I ankommer til en flot murstensvilla med et mørkt pyramidetag, der matcher de mørke vinduesrammer og døre. Huset er optimalt placeret på en 1.320 kvm grund, som også byder på en indkørsel med en carport.Efter bilen er parkeret, træder I indenfor i den rummelige entré, hvor I straks bemærker det smukke lysindfald og stilrene indretning. Herfra har I forbindelse til det ene af hjemmets tre værelser, som er det oplagte forældreafsnit med en bred skabsvæg og udgang til eget badeværelse med en muret bruseniche. De øvrige to værelser ligger længere inde i huset ved bryggerset og skaber en fin børneafdeling med et fælles badeværelse. Centrum af hjemmet består af det herlige køkken-alrum, hvor der hersker en lys atmosfære. Køkkenet er udført med hvide, grebsfrie elementer i en U-form, mens hvidevarerne er i et sølvlook og fuldender udtrykket. I køkken-alrummet får I også en fantastisk udsigt til de naturskønne omgivelser.Ved siden af finder I den store, todelte stue, hvor der både er plads til et langbord og bløde møbler nær brændeovnen, som luner herligt i de kølige måneder. Fra stuen åbner I ud til den sydvendte terrasse og resten af den skønne have med græsplæne og en charmerende pavilion. I bosætter jer i et godt område, hvor I får det bedste fra begge verdener med nærhed til skov og strand, mens hverdagen hænger fornuftigt sammen med gå- og cykelafstand til skole, dagtilbud, sportsfaciliteter og indkøb….