Dronninggårds Alle 53, 2840 Holte

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

KLASSISK VILLA DIREKTE TIL EGEN SØ

Det kan være vanskeligt helt at forstå, når man langt om længe vinder i livets lotteri. Ikke desto mindre er det netop sådan et ønskværdigt lykketræf, de næste ejere af Dronninggårds Alle 53 beriges med, for her går alt op i en højere enhed. Huset i sig selv er velbygget og består af vedligeholdesfrie og gode materialer, mens grunden er så utrolig skøn og med egen sø, at det næsten ikke er til at begribe. Beliggenheden placerer jer dertil lige mellem Furesø og Vejlesø, mens også hverdagslige destinationer er nærliggende. Velkommen hjem. Beliggenheden er aldeles favorabel, hvad end husstandens behov måtte være. Skole, dagtilbud, bussen samt S-tog, indkøbsmuligheder og idrætsfaciliteter er nemlig alt sammen at finde indenfor nærområdet. Dertil beriges man af et ualmindeligt naturskønt område som uanset klokkeslæt og årstid vil tilskynde til spadsereture langs og omkring søerne eller i vidtstrakte Geels Skov. I behøver dog ikke engang at forlade matriklen for at komme tæt på naturen, for en stor del af den knap 2.000 kvm store grund er allokeret til en privat sø, som breder sig på tværs af jeres og naboernes grund. I vil drages ud under åben himmel i al slags vejr for at suge til jer af alle de sanseindtryk, som den herlige grund byder på. Mens sommerens sol og varme skaber en grøn og blomstrende oase. Den yndefulde villa er opført i 1933 og hører dermed til en generation af solide, bæredygtige og ikke mindst langtidsholdbare byggematerialer. Dertil er husets ydre så godt som vedligeholdelsesfrit, og stilen er velbevaret på trods af flere istandsættelser og moderniseringer. Bemærk blandt andet skodderne på de restaurerede vinduer med energiruder samt kvisten med bindingsværk, der er unik og understreger den nænsomme renovering. Inden døre venter to stuer en suite, et køkken, to værelser, en møblérbar repos, et lækert badeværelse, et gæstetoilet og en meget anvendelig kælder med bryggers. Der foreligger gode muligheder for en tilbygning, eller en alternativ indretning hvor køkkenet rykkes ind i den ene stue og dermed skaber endnu et værelse. Udsigten over Furesø fra førstesalen er dertil forrygende.En ejendom, og ikke mindst beliggenhed, som SKAL opleves….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Dronninggårds Alle 53 , 2840 Holte12.995.000 kr.79.773 kr/㎡Ejer Udgifter: 9.304 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 142 ㎡Grund: 1970 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1933