Beskrivelse
Godt isoleret – lav varmeudgiftPå en imponerende flot anlagt grund på 3.418 m2 i landlige omgivelser, finder vi denne tilbagetrukne, meget flotte 198 kvm. store arkitekttegnede landvilla i 2 plan plan, med 48 m2 dobbelt carport og udhus, alt opført af nuværende ejer i år 1997.Villaen, opført i mursten med tegl som tagdækning, fremtræder elegant med sine hvide tværsprossede vinduer. Ejendommen er på forunderlig vis på en gang diskret og imponerende. Den passer forrygende godt ind i nærområdet og er samtidig et statement med mange gode detaljer, som skal opleves on-site.Her er tale om et domicil, der kan virke som en almindelig familiebolig på en ualmindelig flot grund, men stedet kan også rumme en erhvervsvirksomhed foruden privat bolig. Der er betydelige udvidelsesmuligheder for ejendomssættet, hvis det skulle være interessant.Ejendommen er velegnet til mange boligformer evt. kombineret med erhverv:- Familier med børn – kan med fordel indrette flere værelser på 1. salen. Husets indretning kan naturligvis indrettes og anvendes efter ny ejers ønsker. Der er talrige muligheder- Parret uden børn kan boltre sig med ekstra god plads og nyde den helt fantastisk attraktive have. Hjemmekontoret finder oplagt sin plads på 1. salen i det store dobbeltværelse- Familier der gerne vil bo flere generationer sammen. Der er rigelig plads til at lave tilbygning – enten separat eller i direkte forbindelse med det eksisterende hus- Håndværksmesteren med behov for separat værksted. Kombinationen af privat bolig og erhverv er tilladt- Den pladskrævende hobby, kan også finde sin plads her. Pladsen til drømmegaragen-/værkstedet (hobby eller erhverv) er lige herMed sin centrale beliggenhed kun ca. 20 km. til København Centrum, 10 min. til hhv. Greve og Høje Taastrup station, og med dagligvare-indkøb og øvrig relevant infrastruktur i nærheden, fungerer hverdagen for familien og samtidig som en lokation central for kunder og forretningsforbindelser.HaveanlæggetHaveanlægget fremtræder unikt. 19 japanske kirsebærtræer, rosenhave med rislende vand i baggrunden, egen sø med japanske Koi karper og Guldfisk rammes ind. 12 m2 drivhus er placeret diskret bag smukke, tykke bøgehække i baghaven. På Kildebrønde Landevej 48 er du tæt på det hele – og langt væk fra det hele. Det du skal bruge af infrastruktur og herlighedsværdi ligger indenfor din nærhed, i fred og ro fra omgivelserne….