Beskrivelse
Det er en gennemmoderniseret villa, I kan flytte direkte ind i og råde over 90 kvm. beboelse samt en lækker underetage ligeledes på 90 kvm. Dertil carport fra 2001 på 49 kvm. samt udhus fra 2007 på 10 kvm.Ejendommen ligger særdeles attraktivt i Kolding i et kvarter, der er ideelt for børnefamilien. Fra hjemmet er der kort afstand til daginstitution og dagplejere, ligesom skoler også ligger i bekvem afstand. Ydermere er der hurtig adgang til dagligvarebutikker og diverse idrætsfaciliteter – og så er der nem tilkørsel til motorvej uden at det er til gene.Kvarteret er fredeligt og ligger nær rekreative områder herunder Geografisk Have og den grønne sti mod Dalby, mens man når midtbyen efter en ti minutters cykeltur. Selve boligen blev gennemrenoveret i 2018-2019, hvor der blandt andet blev lagt nyt tag, skiftet vinduer (på nær et), isat ny eltavle, installeret fjernvarmeunit og opsat Troldtekt lofter overalt.I stueplan får I et velindrettet, lyst køkkenalrum med spot i loftet, to ovne, Quooker og pænt med opbevaringsplads. Herfra er der udgang til den sydvestvendte terrasse. I forbindelse med alrummet får I en dejlig stue med lyst gulv, nyere brændeovn og fine lysindfald. Stueplan byder også på soveværelse samt børneværelse – begge med klædeskabe og lyse gulve. Dertil badeværelse med dobbeltbrusere under ovenlysvinduet og gulvvarme samt en vældig rummelig entré ligeledes med varme under gulvklinkerne.Underetagen rummer et velindrettet bryggers med plads til vaskefaciliteter i god arbejdshøjde, masser af skabsplads og gulvvarme, to gode disp. rum i værelseskvalitet samt et luksuriøst badeværelse med fritstående kar, bruseniche, skabsplads og gulvvarme. Dertil rummelig fordelingsgang.Der er direkte adgang til underetagen fra ejendommens værksted og er både isoleret, opvarmet og temmelig brugbar. Huset er omkranset af en ugeneret have med hævet terrasse mod sydvest og en solrig træterrasse, der blev etableret i 2021, mens indkørslen er fra 2020….