Beskrivelse
Helårsanvendeligt i det skønne Langesø
Langesø har masser af historie – og én af de helt særlige er om Langesø slot og den store Langesø planteskole, hvor tusindvis af eksotiske og sjældne prydtræer og buske fra hele verden trivedes, og kongelige købere fra hele Europa kom forbi og købte planter og træer til deres egne haver. Senere blev ” slottet ” og området solgt til Kaj og Tove Kristiansen, som drev stedet videre, dels som campingplads, men de udstykkede også en del af området til sommerhusområde, som vi kender det i dag. Tove og Kaj beholdte én grund, hvor de tilbage i 1977 opførte dette sommerhus, hvor de levede deres otium. Tove var et kendt ansigt i området, og hun fortalte gerne om planterne og historien bag området. Til dem som havde lyst til at få yderligere information, fik de gerne udleveret den gamle plante liste og historien om stedet. Denne lille historie skal med omkring salget, idet haven stadig bærer præg af den sjældne beplantning. Her får I en stor sydvendt grund med lille sø og de smukkeste Magnolia træer. Her kan man virkelig fornemme, at livet er blevet levet og nydt, og nu skal stedet have nyere ejere, som vil elske området som tidligere ejere har gjort i så mange år. Sommerhuset er opført som en villa, har oliefyr, termovinduer og en rigtig god indretning. Her skal selvfølgelig moderniseres, men rammerne er gode, så med lidt snilde, kan det blive det mest fantastiske og fredfyldte sted igen. Indeholder: Entre med adgang til stort badeværelse med både kar og bruseniche, stort værelse og opholdsstue. Opholdsstuen har både brændeovn, luft til luft varmepumpe og varme fra radiatorerne. Her er også udgang til stor udestue med klinkegulv. Fra stuen er der adgang til stort forældresoveværelse med skabsvæg og adgang til det store køkken. Køkkenet er stort og har en rigtig god spisesplads og udgang til overdækket terrasse. Fra køkkenet er der adgang til det 3. værelse og et stort bryggers med udgang til forhaven. Fra både stuen og køkkenet er der den skønne udsigt over haven. Derudover en ældre carport og udhus ( ikke registreret hos Kommunen )….