Beskrivelse
Flot andelsrækkehus fra 2005
Åbent hus med tilmeldingskrav 7/1 – klik på billede –
Nu har du muligheden for at købe dette dejlige andelsrækkehus på Villestoftehegnet 124. Fra adressen er der ca. 50 m til offentlig transport til midtbyen og ca. 900 m på gåben til indkøb ved Rema1000. Derudover dejlige stisystemer og grønne områder.
Boligen der er fra år 2005, er meget indflytningsklart og der vil være meget lidt vedligeholdelse de næste mange år. Derudover har huset en super god og meget moderne planløsning med godt udnyttede kvadratmeter og en dejlige åben planløsning med et dejligt lysindfald i rummene.
Huset indeholder et pænt bryggers med klinker og vaskesøjle. Fra bryggerset er der adgang til husets hjerterum, som er det åbne køkken-alrum med stue i forlængelse, hvorfra der også er udgang til den sydvendte terrasse. Dette fantastiske og åbne rum, vil helt klart være det rum, som alle de vågne timer vil blive tilbragt i. Her er der plads til den store fødselsdag, men også et rum som emmer af hygge. Det åbne køkken har mange skabe og god plads til udfoldelse af de kulinariske evner. Stuen er stor og nem at indrette som henholdsvis spisestue og tv-stuen.
Derudover er der i huset 2 store værelser og et pænt badeværelse med klinker, separat bruseniche og vindue til udluftning.
Huset har rigtig dejlige udearealer med 2 terrasser og både forhave og baghave, som er meget nemme at holde. Så her kan du både ramme morgen- og aftensolen.
Vi fremviser alle ugens dage og glæder os til at fremvise dig huset….