Beskrivelse
Højt beliggende i Søndervig centrum
Åbent hus med tilmeldingskrav 9/1 – klik på billede –
Det er ikke ofte at et velholdt og stemningsfuldt sommerhus fra 2006 på en så suveræn beliggenhed og kun ”et stenkast” fra Vesterhavet er udbudt til salg – derfor skal du ikke tøve med at bestille en fremvisning på en af Søndervig’s bedste beliggenheder! Sommerhuset er højtbeliggende på en kuperet naturgrund, hvor I kan færdes helt ugenert mens udsigten er et kapitel for sig. Hele vejen omkring sommerhuset er der hyggelige terrassemiljøer, hvorfra der er 360 graders pragtfulde udsigt. Det er oplagt at tage morgenkaffen med op til den tilhørende shelters, hvor solopgangen mod øst og områdets beroligende atmosfære kan nydes.
Så snart du træder ind i sommerhuset bliver du ramt af en varm og behagelig atmosfære. Beboelsen centrerer sig omkring spise-/opholdsstuen, hvor lyset strømmer ind fra flere verdenshjørner og udsigten til klitlandskabet og sommerhusområdet kan virkelig nydes. Om aftenen beriger brændeovnen stemningen med sin lune, knitrende ild. Det funktionelle køkken ligger i forbindelse med spisestuen, så familien altid kan være samlet omkring madlavning. Derudover består sommerhuset af en entré med gulvvarme, hvor der er plads til sko og overtøj. Gæstetoilet med gulvvarme. Badeværelse med separat bruseniche, klinker med varme og et badekar hvor du kan lune dig mens du nyder stjernehimlen igennem et skønt ovenlysvindue. Tre regulære værelser hvor klitterne er det første du ser, når du slår øjnene op.
Endvidere er der et integreret udhus som i dag bruges til bryggers med vaskemaskine, tørretumbler og opbevaringsplads samt en fritstående garage med plads til bil eller opbevaring.
Ej at forglemme det skønne orangeri der ligger øst for huset, her er der mulighed for at opholde sig uanset vind og vejr mens man kan giver sig hen til det smukke klitlandskab som føles som balsam for sjælen.
Sommerhuset er ikke tilmeldt udlejning.
Sommerhuset er beliggende i den fantastiske badeby Søndervig, som er særdeles velbesøgt om sommeren og ligeledes holdes i gang af kreative ildsjæle året rundt. Her afholdes f.eks. Søndervig Vinterfestival, bagagerumsmarkedet og livemusik. Byen byder på gode spisesteder, indkøbsmuligheder og aktiviteter for hele familien. Søndervig har desuden en af Danmarks bedste badestrande, som er et besøg værd året rundt….