Beskrivelse
CHARMERENDE VILLA MED SKØN BELIGGENHED OG HAVKIG!
Find hjem til én af Danmarks mest historiske byer, hvor Holger Danske vogter under Kronborg, og stræderne i centrum emmer af det handelsliv, som opstod helt tilbage i 1200-tallet. Det er nemlig centralt i Helsingør, at denne rummelige villa giver jer havkig fra balkonen og et indre fuld af lys samt masser af værelser. I haven sænker roen sig på de mange terrasser.Villaen er opført i 1905, og den præsenterer sig udefra med hvid facade og sprossevinduer, som får fint selskab af forhaven med rådhusbelægning og afstemt, nydelig beplantning. Cirka halvdelen af vinduerne er skiftet i 2019, og året forinden blev hegnet fornyet. Gennemgående fremstår huset i flot stand. Opholdsmiljøet udgøres af køkken-alrummet og den store stue, som forbindes via franske døre, hvormed lyset flytter sig uhindret gennem rummene. De smukke gulve får selskab af stuk i stuen, hvor I snart får indrettet jer med et blødt møblement til de rolige familieaftener. Bemærk den charmerende detalje med et par åbninger i væggen til køkkenet, så der kan kastes et blik på, om chefkokken husker krydderierne. I kan roligt glæde jer til det ruskende efterårsvejr og vintermørkets komme, for der er ikke meget, der er lige så hyggeligt som at tænde op i brændeovnen, når der serveres suppe ved spisebordet i alrummet. Stueplanet afrundet af et gæstetoilet, et bryggers og et værelse, mens de resterende tre værelser tager plads på første sal. Heroppe frister det ene med den store balkon, hvorfra solens dansen på havet kan blive morgendagens første syn. Dertil kommer et rummeligt badeværelse med to håndvaske og et rundt badekar foruden brusenichen.Udover balkonen får I ydermere glæde af en hævet terrasse og en terrasse i niveau med haven, så sommerdagene bruges let i en solskinsplet. Frugttræerne serverer godt til bagværket eller måske bare lidt sødt til efter grillmiddagen. Placeringen er perfekt for børnefamilien, der ønsker en nem hverdag med skole, daginstitution og indkøb inden for en kilometers afstand, og så er der kun halvanden kilometer til stationen. I fritiden udforskes Helsingørs kulturliv og historie samt butikker og spisesteder, eller I kan drage til Øresund og nyde livet ved havet….