Beskrivelse
Fantastisk udsigtslejlighed på Frederiksbjerg
Åbent hus med tilmeldingskrav 8/1 – klik på billede –
Med adresse på Marselis Boulevard bliver du en del af den populære bydel Frederiksbjerg, som har et stort udvalg af specialforretninger, caféer og indkøbsmuligheder. Området er kendt for sine mange smukke bygninger samt hyggelige parker og gader. En kort gåtur fra lejligheden ligger Ingerslev Boulevard, hvor der to gange ugentlig holdes marked, hvor lokale handlere kommer med årstidens råvarer.
Ligeledes bosættes man som nabo til Tivoli Friheden, Ceres Arena, samt Marselisborg skoven og Mindeparken. Du er heller ikke mere end 5 minutters gang fra stranden.
Lejligheden er beliggende på 12. sal i de populære højhuse for enden af Frederiksbjerg. Herfra har man en fantastisk udsigt over vandet, skoven og Aarhus’ pulserende byliv.
Lejligheden byder på en velindrettet planløsning med gode regulære rum. Du bydes velkommen i en rummelig entré med god plads til opbevaring. Fra entréen er der adgang til de øvrige rum.
Den store, åbne stue er lejlighedens hjerterum, som med sine store vinduespartier fremstår utrolig lys og med gode indretningsmuligheder. Herfra er der udgang til to dejlige altaner.
Foruden stuen rummer lejligheden to værelser, som begge er med skabsplads.
Køkkenet er indrettet med lyst inventar med alt i hårde hvidevarer. Ligeledes byder køkkenet på masser af skabsplads.
Lyst og funktionelt badeværelse med separat bruseniche.
Man bliver en del af en velfungerende ejerforening med gode fællesfaciliteter, herunder elevator, cykelparkering, vaskefaciliteter og taghave.
Alt i alt en rigtig god lejlighed til parret eller familien, som ønsker en beliggenhed, der gør det muligt at kombinere byens puls med naturens ro….