Beskrivelse
Indflytningsklar, lys familievilla på lukket villavej i Hastrup
Velkommen til børnevenlige Hastrup i Køge, hvor denne tip-top renoverede villa præsenterer sig med nymalede, kridhvide facader og sadeltag fra 2010 med røde tegl. Villaen tilbyder 150 indbydende kvadratmeter, der er indrettet med omtanke og god smag. Som en stor bonus er vejen lukket, naboerne søde, og der bor en del børnefamilier på vejen. Lad os tage et kig indenfor og se, hvad denne skønne villa ellers har at byde på.Indenfor venter en lys og venlig atmosfære med velvalgte og afdæmpede farver og materialer. Stuen har store vinduespartier, et flot parketgulv i fletmønster samt brændeovn, mens det separate køkken fra 2018 fremstår elegant med sine hvide, tidløse låger, der kontrasteres af en bordplade i en varm nuance. Hvidevarerne er integreret i designet, så du får fuld funktionalitet uden at gå på kompromis med stilen.Foruden opholdsrummene byder huset på to værelser i stueplan og et enkelt på 1. sal. Alle tre er regulære rum, og det enlige værelse på 1. sal ligger ovenikøbet i forlængelse af en stor repos, hvilket åbner op for mange spændende indretningsmuligheder. Kontor, gamingstation, fitnessafdeling eller krea-rum – you name it. Det sidste rum i huset er badeværelset, som er renoveret i 2021. Det står knivskarpt med cementgråt klinkegulv med gulvvarme, indbyggede loftspots og hvidt møbel – og der tilføres kant med den supermoderne bruseniche med olivengrønne metrofliser og glasvæg. Til huset hører også en sydvendt have med ugeneret, solrig terrasse samt en carport og et 25 m2 stort skur, der med fordel kan renoveres eller udskiftes.Beliggenheden giver nærmest sig selv. Hastrup er fredeligt og børnerigt, og da huset ligger på en lukket vej, er det oplagt sted at slå sig ned, hvis I er en børnefamilie eller planlægger at få børn. Nærmeste supermarked er Netto, og indenfor gåafstand har du desuden både idrætshal, fodboldbaner, daginstitution og grønne områder. Alt i alt er huset her et fantastisk valg for dig, der ønsker et velindrettet, stilsikkert hjem, som du kan flytte direkte ind i og starte familielivet i fredelige, trygge omgivelser. Kontakt os i dag for at arrangere en fremvisning, så du kan se dette skønne hus med egne øjne….