Beskrivelse
Nyrenoveret herskabsvilla i Hunderupkvarteret
Midt i det velrenommerede Hunderupkvarter i Odense ligger denne imposante murermestervilla. Ejendommen fra 1912 er udførligt renoveret og ligeledes spækket med kvalitetsbetonede materialevalg, hvortil et hav af herskabelige detaljer cementerer villaens historiske ophav. Beboelsen på 198 kvadratmeter fordeler sig på tre etager, og herudover supplerer kælderetagen med yderligere 90 brugbare kvadratmeter. I tråd med den velgjorte ejendom er også haven velanlagt, ligesom den vender fordelagtigt mod syd. Nærmiljøet tilgodeser ethvert behov, og fremfor alt er der gåafstand til park og bymidte.Indholdsrige omgivelserEjendommen er placeret i et pragtfuldt villakvarter, som er hensigtsmæssigt forbundet med byens liv i centrum såvel som med naturen langs Åstien, i Munke Mose og Fruens Bøge. Placeringen er således central, og man kan med fordel følge Hunderupvej eller Læssøegade ind til bymidten, hvor restauranter, caféer og forretninger er til rådighed i velassorterede mængder. Ligeledes kan man begive sig mod syd og i stedet tilgå de naturskønne arealer omkring Skovsøen, hvor også Den Fynske Landsby holder til. Samtidig vil man opdage, at motorvejen er let tilgængelig. Med bopæl på Fasanvej i Odense kommer man let til det meste. Knap 800 meter skal tilbagelægges, før man står ved søerne i Munke Mose, og herfra er det blot et spørgsmål om få hundrede meter, før gallerier, teatre og beværtninger toner frem. Odense centrum er tilsvarende forbundet med havnen, som danner ramme om både havnebad og streetfood foruden sportslige og kulturelle begivenheder. Endelig vil børnefamilien trives her, idet gode skoler, pasningstilbud og uddannelsessteder er nærliggende.Harmonisk arkitektur og moderne kvalitetDet er kombinationen af en voluminøs størrelse og elegante dekorationer, der gør denne ejendom til noget helt særligt. Den klassiske arkitektur er ikke til at tage fejl af. Det afspejler sig i alt fra den pudsede facade og de dekorative dannebrogsvinduer med sprosser og buer til det sortglaserede, halvvalmede tegltag. Dernæst er hele herligheden flot vedligeholdt, og i 2022 er facaden malet på ny. 2022 var også året, hvor der blev lagt rådhusbelægning i både indkørslen og som terrasse i baghaven, der blev opsat støbejernsport i indkørslen, etableret trappe ved terrassedøren samt plantet fire træer af sorten kejserlind bagerst i haven.Gennemgribende istandsættelser har også fundet sted inden døre i 2021 og 2022 og inkluderer eksempelvis køkkenet fra uno form, snedkerlavede radiatorskjulere, trappeopgangen med trappeløber og vinrummet i kælderen, som har plads til 500 flasker. Stueetagen råder over boligens primære opholdsrum i form af et køkken-alrum og en stue. I begge rum strømmer dagslyset ind, og fra køkken-alrummet er der dobbeltdøre til terrassen, mens stuen drager fordel af en karnap. I lofterne ses stukkanter og stukrosetter, der ligesom de lyse plankegulve er gennemgående. Køkkenet er udført i et tidssvarende design, som ikke desto mindre passer godt til ejendommens æstetik i øvrigt. Det er toppet af en smuk quartzite stenbordplade og udstyret med hvidevarer af topkvalitet.Førstesalen er allokeret til tre værelser og et badeværelse, og fra det ene værelse er der adgang til en altan med morgensol. Den store repos på anden sal er også indretningsvenlig, og i den høje kælderetage venter flere indbydende rum. Arealet hernede er fordelt på et badeværelse, et bryggers, to disponible rum foruden det føromtalte vinrum.Liebhaver….