Beskrivelse
Kystnær etplansvilla med et vel af muligheder
Åbent hus med tilmeldingskrav 12/1 – klik på billede –
Søger I en overkommelig bolig i et trygt lokalområde, hvor alle hverdagens fornødenheder er inden for byskiltet? I så fald skal I kigge nærmere på denne etplansvilla, der byder på 138 m² bolig, en fleksibel indretning og desuden ligger boligen centralt placeret i den øvre del af Juelsminde.
Den mulighedsrige villa fra 1964 kræver en kærlig hånd men giver jer samtidig frie hænder i istandsættelsen. Indretningen rummer en god entré, hvorfra der er adgang til boligens fordelingsgang, som leder ud til det store soveværelse, et godt værelse, badeværelse med toilet og bruseniche, hyggeligt køkken og et praktisk bryggers med endnu en udgang fra huset. Ydermere byder villaen på en lys og indbydende vinkelstue, hvor der både er plads til spisebord, sofaarrangement og ren hygge for hele familien. I forbindelse med stuen ligger husets to gode værelser.
En fin garage supplerer selve boligen, som ligger på en 746 m² stor grund. Bag huset ligger i øvrigt en god morgenterrasse, hvor I kan nyde solen og fra villaens stue er der direkte udgang til terrassen.
Sandbjergvej 1 er velbeliggende i et stille og roligt kvarter, hvorfra der er nem adgang til havet. Området er ekstremt attraktivt og børnevenligt, da børnene trygt og sikkert kan færdes vha. stisystemer. Her kommer cyklen jer til gode, da I har alle hverdagens fornødenheder indenfor kort rækkevidde. Når I triller derud af, så tag en tur til det hyggelige havnemiljø. Juelsminde er bl.a. også kendt for de mange shopping- og cafetilbud, naturlegepark samt havnens mange spisesteder.
Der foreligger tilbud på luft/vand varmepumpe fra Scanheat….