Beskrivelse
ARKITEKTTEGNET OG VIRKELIG SPÆNDENDE, VANDSKURET VILLA MED TAG AF SORTE BETONTAGSTEN OG MAHOGNI/ALU-VINDUER/DØRE – VILLAEN ER OPFØRT I 2007 MED ET VÆLD AF GODE DETALJER – 232 ETAGEMETER!Flot, asymmetrisk hårdtræsterrasse og flisebelagt indkørsel byder velkommen til denne karismatiske villa, fredeligt beliggende på 734 kvm. grund i attraktivt villakvarter med få skridt til skoven og kort afstand til indkøb og banegård.Boligarealet udgør 141 kvm. samt 91 kvm. kælder i boligstandard – i alt 232 etagemeter – har gulvvarme overalt, mahogni-skibsplankegulve i alle opholdsrum og fuldspartlede gipslofter. Stueplan udgør 91 kvm. og indeholder: Entre med elegant, stilren og specialdesignet trappe til 1. sal og til kælder – åben gang, som trækker opmærksomheden i den anden ende af boligen, hvor lyset buldrer ind i køkken/alrummet via store vinduespartier til kip i 1. sal højde – og med flere glasdøre til hårdtræsterrassen, som går syd og vest om huset. Det lyse køkken/alrum har flot Morsø brændeovn beklædt med fedtsten, Invita-køkkenelementer med låger i hvid, alt i Siemens hårde hvidevarer i stål – vaskeø med hyggeplads og skuffer i sort højglans – mørke bordplader og sorte vægfliser til loft med overskabe i rød højglas – i køkken/alrum meget højt til loftet og på 1. sal gelænder til åben repos-stue.Fra den åbne gang døre til 2 gode værelser. Lækkert badeværelse med sorte fliser på gulvet, hvide mosaikfliser på vægge, skulpturel og fritstående søjle med væghængt toilet på den ene side og loftmonteret rainbruser på den anden side, håndklædetørrer – indmuret kar og Invita elementer i sort højglans.1. sal udgør 50 kvm. og indeholder: Åben og lys reposstue med lofter til kip og vinduer til kip i vestgavl og i østgavl, fra stuen åbent kik til køkken/alrum. Soveværelse (eneste rum uden gulvvarme) med kvistvindue og skydedør til skønt walk-inn med inventar i snedkerkvalitet – opbevaringsloft over soveværelset.91 kvm. kælder i boligstandard – er opført i 1966 – men totalrenoveret ved opførelse af huset i 2007 – har grå gulvfliser i præsentabel gang med garderobeskabe med skydelåger og dør til haven – fra gang åbent til stort bryggers/vaskerum med grå bordplade med vask og hvide skabe, vaskemaskine, tørretumbler, ekstra køle-/fryseskab. Mellemgang med adgang til to gode disponible rum (værelser) – det ene med dør til et stort multirum med sorte gulvfliser. Teknikrum og nyere badeværelse med grå gulvfliser, hvide vægfliser, bruser og hvidt sanitet. På husets nord-/østlige hjørne er påbygget 12 kvm. fuldt isoleret udhus – muret og vandskuret og med loft til ensidig kip.EN ABSOLUT UNIK VILLA – SKAL OPLEVES!…