Beskrivelse
Velkommen til Dyssevangen 4 – en utrolig velholdt og charmerende Johan Christensen villa.
Så snart man træder igennem den smukke massive trædør, så mærker man den fantastiske charme og sjæl, som Dyssevangen 4 indeholder. Man træder ind i en flot og rummelig entré med gode indbygningsskabe til overtøjet. Herfra kan man træde ud i det store bryggers med plads til vasketøjet og en masse opbevaringsplads. Der er ligeledes direkte indgang til bryggerset udefra. Videre fra bryggerset kommer man til køkkenet. Det vil være oplagt at åbne op ind til stuen og få et stort og åbent køkken/alrum. Stuen indeholder god plads til selv det helt store spisebord og samtidig rigelig plads til sofagruppe og fjernsynsafdeling. Der er plads til de helt store familiesammenkomster. Fra fordelingsgangen i entréen er der adgang til husets gæstetoilet, boligens rummelige badeværelse og 3 rigtig gode værelser. Alle værelser er med smukke indbygningsskabe, ligesom der også er opbevaring i fordelingsgangen. Alle vinduesrammer og døre i boligen er i ædeltræ og er med til at give boligen en helt særlig varme og sjæl.Haven er smukt anlagt og meget velholdt. Her er der tænkt over solens placering på himmelen i løbet af dagen, og der er altid en terrasse med sol. Om du er til blomsterbede eller til boldspil i have, gør ikke det store. Der er plads til det hele. Ejendommen ligger i det eftertragtede Farum Vest for enden af en blind stille villavej. Der er ikke langt til hverdagens fornødenheder, som institutioner, skole, fritidsaktiviteter, indkøb og ikke mindst den smukke natur. Med til grundejerforeningen hører et stort grønt areal med legeplads, borde-/bænkesæt og plads til at nyde sommeraftenerne samme med sine naboer eller familie.Lyder Dyssevangen 4 som noget for jer, så kontakt os allerede i dag på +45 4498 3520 for en fremvisning…