Badskærvej 64, 9352 Dybvad

 

Beskrivelse

Smuk landejendom med udsigt til Jyske Ås – et sandt paradis for både rytter og hest

Ingen landejendom uden god plads og mange muligheder, men denne flot opdaterede ejendom er alligevel helt sin egen. Og for hest og rytter er der særdeles gode forhold at boltre sig på, hvor de 2,1 hektar jord blandt andet byder på egen ridebane og folde. Ejendommen ligger endda godt i det nordjyske lige ved Dybvad og med en særdeles smuk udsigt til Jyske Ås. Men lad os først stille skarpt på selve ejendommen.

Selvom ejendommen er opført i 1950, får I her et helt optimeret stuehus, som er gennemgribende renoveret i 2009, hvor også taget blev skiftet. Som et ekstra plus blev der etableret gulvvarme i hele stueetagen. De mange opdateringer giver jer en lys og indbydende helhed, der kombinerer et tidløst udtryk og elegante detaljer, og der er intet til hinder for, at I kan pakke flyttekasserne ud med det samme.

Stuehusets 160 m2 fordeler sig over to plan, hvor reposen i stuestørrelse skaber et godt samlingspunkt på førstesalen, da sælger har indrettet denne til et skønt multirum mens køkkenet og stuen giver god plads til fælles hygge i stueplan. I kan frit lade børnene husere på første sal, her får I nemlig tre gode værelser, mens I finder det sidste i stueplan. Den smukke udsigt der strækker sig langt udover egen jord kan nydes fra førstesalen store altan.

Leverummene udgør husets rummelige køkken, som ligger i åben forbindelse til familiens store stue, hvor stemningen sættes af den centralt placeret brændeovn fra 2020. Køkkenet er moderniseret med elegante hvide elementer der suppleres flot af den mørke bordplade.

Også badeværelset er rummeligt og indbydende, her får I jeres helt egen spaafdeling med dobbelt spabadekar og en stor muret bruseniche. Og i den praktiske ende er der på snedig vis også lavet plads til vaskefaciliteter. Boligen tæller også en indbydende entré med trappe til førstesalen.

Ud over stuehuset består ejendommen af 248 m2 udhuse i rigtig fin stand, hvor der er etableret et solcelleanlæg. Udhusene indeholder 5 hestebokse, et godt hobbyværksted, lade og en dobbelt garage med elporte. Ejendommens længer danner sammen med stuehuset en hyggelig gårdsplads med et dejligt terrassemiljø. Der er desuden carport med plads til hestetrailer.

Med en ejendom som denne får I de bedste betingelser, når fritiden skal nydes på hesteryg. Her kan kommende dressurstjerner nemlig øve sig til et fremtidigt Grand Prix på egen ridebane, og for dem der måske ikke sigter efter stjernerne, er der flere rideruter i området, der byder på store naturoplevelser både for hest og rytter.

Her får I virkelig muligheden for at skabe jer en tilværelse i et roligt og idyllisk område uden at være for langt fra byens mange muligheder. Dybvad ligger nemlig blot 1,5 km. fra ejendommen. Dybvad en skøn landsby med mange ildsjæle, som brænder for udvikling og attraktive tiltag for byens borgere. Byen tilbyder folkeskole, børnehave, gode indkøbsmuligheder og et yderst attraktivt foreningsliv for alle generationer i familien. I det daglige fornægter den praktiske placering på landkortet sig heller ikke, og I kan hurtigt nå til Sæby eller koble jer på E45 og nå til det inderste af Aalborg på en lille halv time. Og for børnefamilien bringer skolebussen børnene trygt og sikkert i skole.

Velkommen hjem!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Badskærvej 64 , 9352 Dybvad1.895.000 kr.8.785 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.209 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 160 ㎡Grund: 21110 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1950