Beskrivelse
En smuk villalejlighed i et attraktivt kvarter
Det er ikke uden grund, at Trekronergade 11 i Valby skiller sig positivt ud på flere parametre. Her får du nemlig en villalejlighed med et smukt indre, hvor de originale detaljer komplimenteres af mere moderne løsninger. Derudover er hele området i gang med en byfornyelse, som vil tilsmile sig og gøre hverdagen endnu lettere.Du får hjemme i en flot ejendom fra 1900, hvor dit hjem fordeler sig over stueplan samt kælderen. Inden døre ses flere smukke detaljer såsom stukkaturer og de klassiske dannebrogsvinduer, som undertiden er blevet akkompagneret af æstetiske omend praktiske løsninger, der sikrer en moderne komfort og et fortrinligt udtryk.Det er i det elegante Aubo-køkken, at slaget om aftensmaden skal slås. Her får du eminente rammer om de gastronomiske genialiteter takket være den gyldne Quooker, Elica Tesla-kogepladen med integreret emhætte og et stilrent, nordisk udtryk. Den brede åbning mellem køkken-alrum og stue omkranses af en reol med indbygget tv, der virkelig optimerer pladsen, og et fantastisk lysindfald gennemsyrer opholdsrummene. Fra alrummet er der desuden udgang til terrassen. Endvidere har du et soveværelse, et flot badeværelse både i stueplan og i kælderen samt to store disponible rum i kælderen. Ude venter et lækkert udekøkken på at skyde sommeren i gang, og du har eksklusiv brugsret til haven. Beliggenheden er også helt i top, for du er tæt på Forfatterkvarteret, Valby centrum og det nye samlingspunkt, Kulturens Plads. Derudover er der kun en kort cykeltur til Indre By, og snart kan du tage metroen rundt i hovedstaden fra Ellebjerg Station, som ligger for enden af vejen. Indkøbsmuligheder ligger naturligvis også i hobetal i dit nærmiljø, ligesom også tog og S-tog nås til fods….