Beskrivelse
Kongelunden 3, Koldkær, 9370 Hals
MODERNISERET FRISTED – UNDER 1 KM FRA BADESTRAND
På Kongelunden 3 i Koldkær har I nu muligheden for, at overtage et charmerende fristed som siden 2015 har gennemgået en omgribende renovering/modernisering. I denne periode har sælger blandt andet forestået følgende; udskiftet køkken, gennemgående udskiftning af gulve og renovering af gulvkonstruktion, udskiftning af tagplader og montering af undertag, yderbeklædning i vedligeholdelsesfrie hardieplank og meget mere..
Sommerhuset byder på en praktisk og velindrettet entré i åben forbindelse med stort køkken-alrum, moderne køkken med stilrene skabsfronter, flot bordplade i massiv træ, godt med skabs- og arbejdsplads samt en fin integrering med spise- og opholdsstuen som byder på en god indretning, godt lysindfald, udgang til terrassen mod syd og en velplaceret brændeovn(skal ikke udskiftes) med rød murstensvæg. Herudover to store soveværelser med rige indretningsmuligheder, lyst og moderne badeværelse med bruseniche, væghængt toilet og el-gulvvarme, et praktisk bryggers med håndvask og vaskemaskine.
Effektiv opvarmning med luft til luft varmepumpe(installeret i 2016) og suppleres af brændeovnen.
Herudover byder ejendommen på en dobbelt carport, en stor overdækket terrasse i forlængelse af garagen som giver et fantastisk udemiljø, to disponible rum med annekspotentiale og et nyere udhus indrettet som værksted….