Beskrivelse
Indflytningsklar 2-V´er med lækkert køkken og badNu har vi fornøjelsen af at kunne tilbyde denne flotte lejlighed til en ny ejer. Boligen ligger fredeligt i et lukket område, men samtidig tæt på byliv, supermarkeder, take-away og S-toget, som kører dig til Hovedbanegården på kun 20 minutter. Derudover er du tæt på Byparken og Vestvolden, hvis du trænger til at få rørt løbeskoene eller mountainbiken.Lejligheden er en del af en veldrevet ejerforening, der sørger for at vedligeholde bygningerne og et par gange om året afholder hyggelige arbejdsdage, hvor du kan få sludret med naboerne. Indenfor mødes du af 51 veludnyttede m2, der siden 2014 løbende er blevet opdateret og renoveret med bl.a. køkken, stort badeværelse, ny faldstamme og vvs-arbejde. Fra entreen med skab og garderobeplads er der adgang til syd-vestvendte stue med store vinduer, som sørger for et skønt lysindfald det meste af dagen. Her er der, som i resten af lejligheden, flotte trægulve og fin plads til at indrette både sofahjørne og spisekrog, så familie og venner kan samles til middag. Ved siden af ligger det rummelige soveværelse med skab og dør til en fransk altan, hvor sengetøjet kan luftes. Det lækre køkken er supermoderne i grå og hvide farver på fronterne og er senest blevet opgraderet med nyt køleskab, opvaskemaskine og træbordplader for 3-4 år siden. Det store badeværelse med separat bruseniche er flot istandsat og indrettet i samme tråd som resten af lejligheden med dæmpede nuancer og detaljer i træ. Til ejendommen hører der hyggelige fællesarealer med græs, siddegrupper og grøn beplantning, så her er rig mulighed for at slå sig ned på varme dage.To private opbevaringsrum i kælderen, som ligeledes har cykel-P og fælles vaskeri.Drømmer du om et nyt hjem og har en bolig der skal sælges? Kontakt os på 4343 4351 eller 2600@nybolig.dk – vi er lokalkendte, faglig kompetente, og leverer resultater HVER gang.Se flere boliger fra Nybolig Glostrup & Brøndby herFølg ejendomsmægler Nybolig Glostrup & Brøndby på Facebook…