Beskrivelse
En fantastisk beliggenhed i Ceres Byen, der fungerer som et naturligt midtpunkt for den nye bydel i Aarhus, er netop omgivelserne for denne lyse lejlighed fra 2017. Her får I to værelser, et skønt opholdsmiljø og to dejlige altaner der er orienteret optimalt i forhold til solen.Foran ligger et grønt areal ned til åen, hvorfor I får følelsen af at have et frirum, men samtidig er tæt på alt i den pulserende storby. Det attraktive område byder på Botanisk Have, Den Gamle By og Brabrandstien og ikke mindst Aarhus Å. På samme tid har I nem adgang til indkøb, midtbyen og cafémiljøet. Den lækre lejlighed befinder sig egentlig i stue etagen, men det svarer til en 1. sals placering, idet grunden skråner og det stilrene bygningskompleks er tilpasset niveauforskydningen. Dette betyder også, at I får en vidunderlig udsigt mod de frodige arealer og åen, ligesom I kan se Rådhustårnet og ARoS. Glæd jer til gulvvarme overalt og et smukt lysindfald, som strømmer ind gennem de markante vinduespartier i opholdsmiljøet med stue og køkken i åben forbindelse. Stilen er gennemført med parketgulv og hvide, grebsfrie Designa-elementer i både badeværelse og køkken. Alle hårde hvidevarer er ydermere fra Siemens med undtagelse af Thermex-emhætten. Den resterende del af lejligheden råder over to værelser med indbyggede skabe og udgange til den ene af altanerne. Den anden altan, som er delvis overdækket, kan tilgås fra stuen af. Til boligen hører i øvrigt et kælderrum. Der er mulighed for enten at leje eller tilkøbe en p-plads i kælderen.Kontakt Nybolig Aarhus City for en fremvisning….