Beskrivelse
Lækker etplansvilla i familievenligt område og tæt på hverdagens fornødenheder
Tornsangervej 5 lægger adresse til en lækker etplansvilla for enden af en villavej i fuglekvarteret, hvor I er omgivet af gode naboer. De 135 kvadratmeter er indrettet ideelt til børnefamilien, der får mulighed for at samles i det skønne køkkenalrum, som ligger i forbindelse med stuen. Fra hoveddøren er der ikke langt til den smukke natur ved Roskilde Fjord, hvor der kan gås lange ture og slåes smut på vandet. Hverdagens fornødenheder som daginstitution, skole og handelsgymnasium samt dagligvareindkøb er der blot en kort cykeltur til, og til København er der 45 minutters kørsel i bil. Frederikssund centrum byder på et stort udvalg af butikker og restauranter. Huset byder velkommen i det rummelige bryggers, som er renoveret i 2021 og hvor der i årets kolde og våde måneder er rart at kunne efterlade overtøjet. Fra bryggerset er der videre adgang til husets hjerterum som består af det store, kontrastfyldte køkken der har elementer i hvidt med mørke detaljer, som er beliggende i åben forlængelse med den lyse spisestue og opholdsstue. Køkkenet indeholder massere af god skabsplads til diverse køkkenartikler og ovn placeret i god arbejdshøjde. I forårs- og sommermånederne kan man benytte udgangen til udestuen og fliseterrassen, når dagens måltider skal nydes udenfor. Villaen byder derudover på 4 gode soveværelser, alle med indbyggede skabe. Op ad værelserne ligger der et lyst gæstetoilet og et stort badeværelse med bruseniche. Udenfor venter gode udendørsarealer, der byder på en dejlig have med græsareal og terrasse i forbindelse med udestuen. Haven er omkranset af hegn og hæk, og her kan I opholde jer ugeneret. Terrassen har rigelig plads til havemøbler og en god størrelse grill. Udenfor er der også en god garage i forbindelse med indkørslen og med mulighed for et privat værksted. Søger I en god og familievenlig villa i ét plan, med overskuelig afstand til hverdagens fornødenheder og en god planløsning? Så er Tornsangervej 5 bestemt et besøg værd. Kontakt os gerne allerede i dag, hvis I har spørgsmål eller ønsker en fremvisning….