Timianvej 41, 8800 Viborg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velholdt rummelig villa på rolig blind vej

Søger I en villa, der ligger i et veletableret villakvarter med trygge rammer til børnene og familielivet, så kan denne yderst velholdte villa i vestbyen måske være et godt bud på en bolig til jer. Området er populært og der er ved at ske en udskiftning til børnefamilier. Her kan børnene næsten vente med at gå hjemmefra til de hører klokken ringe på Vestervang Skole, der ligger få minutters gang fra villaen, hvilket også gælder for skolens boldbaner. I området er der ligeledes legepladser, børneinstitutioner, flere indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter, herunder Vestbadet og VFFs fodboldanlæg.Vi skal se en villa, der oprindeligt er opført i 1969, og som siden er blevet vedligeholdt og istandsat løbende, så den i dag fremstår i en flot velholdt stand lige til at flytte ind i, og dette gælder både inde og ude. Man får tørskoet adgang til villaen via carporten. Her træder man ind i en pæn entré, hvor der ligger et gæstetoilet og et dejligt og praktisk bryggers med god plads, skabe, vask og vaskefaciliteter. Fra entréen kommer man ind i fordelergangen med 3 børneværelser, et soveværelse og et badeværelse med bruseniche og dobbeltvask. Man kan også gå ind i den store vinkelstue og ud i det flotte køkken med lille spiseplads.Den store vinkelstue kan rumme familielivet med spiseplads og sofakrog, ligesom der er udgang til en dejlig stor sydvendt og delvist overdækket terrasse. Her er der god plads til at nyde udelivets glæder med terrassehygge, mens man kan sidde og nyde udsigten ud over den velanlagte have, der primært består af terrasser, græsplæne, højbede og et drivhus, hvor der kan dyrkes grøntsager til madpakken. Her er flere skønne lækroge, så man altid kan finde sol, skygge og læ. Villaen er et godt valg til jer, der søger en velholdt bolig, hvor I kan flytte direkte ind og indtage en hyggelig villa og en virkelig dejlig have fra første dag. Vil I se og høre mere, så tag gerne kontakt til os allerede i dag….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Timianvej 41 , 8800 Viborg2.095.000 kr.13.259 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.796 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 158 ㎡Grund: 792 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1969