Beskrivelse
Lejlighed med lækker tagterrasse i attraktive Gl. Gjesing
Med nøgleord som lækkert lysindfald, et nyere køkken og en skøn tagterrasse får I gode rammer i denne lejlighed i et meget attraktivt kvarter i Gl. Gjesing. Glæd jer til en god planløsning med tre værelser og et stort opholdsmiljø, der sikrer jer både privatliv og kvalitetstid med hinanden. Endelig får I en god beliggenhed nær grønne områder og hverdagens gøremål.Lejligheden er placeret på første sal i en velholdt ejendom. Indenfor udfolder kvadratmeterne sig via en veldisponeret planløsning uden spildplads, som får boligen til at virke mere rummelig. Samlingspunktet er det store opholdsmiljø med stue og køkken ud i ét, hvilket skaber en let og indbydende stemning. Oveni kan I prioritere samvær på tværs af madlavning og forskellige aktiviteter. På solskinsdage kan I åbne døren ud til tagterrassen og dermed skabe en flydende overgang mellem inde og ude.Køkkenet fra omkring 2021 byder på god opbevaringsplads, så bordpladerne er frie til madlavningen. Videre finder I tre værelser, hvor I udover et soveværelse kan indrette jer med børneværelser, kontor eller hobbyrum. Endelig er der et badeværelse med adgang til et opbevaringsrum. Til lejligheden hører også en udestue i stueplan.Udenfor kan I se frem til en dejlig grund, som bliver det naturlige omdrejningspunkt i sommerhalvåret. Her er et lækkert terrassemiljø, der indbyder til frokost under åben himmel. Som bonus er der tilknyttet en carport.Beliggenheden forener på bedste vis grønne områder med hverdagens gøremål. I finder bus, indkøb, skole og daginstitution inden for halvanden kilometer. Der er heller ikke langt til Esbjerg Storcenter med lækre spisesteder, spændende butikker og dagligvareindkøb. Desuden byder området på mange sportsfaciliteter, mens Nørreskoven sætter tempoet ned med gåture i naturskønne omgivelser. Endelig får I nem adgang til Gjesing Station og motorvejen, mens centrum er en kort køretur væk.Kom og oplev boligen. Lejligheden er pt. udlejet – ring og hør nærmere herom….