Beskrivelse
Veludnyttet rækkehus i et attraktivt område i Vojens midtby.
Centralt beliggende og ikke mindst indbydende rækkehus i Vojens. Området er attraktivt og alene i 2022-2023 er der solgt 7 rækkehuse på gaden. Der er herfra kort afstand til byens centrum, hvor du har indkøb, banegården og ikke mindst Rådhuscentret med et super handelsmiljø.
Rækkehuset her byder på 90 m², som er fordelt på en særdeles veludnyttet planløsning. Fra entréen bliver du ført ind i det lyse køkken, hvor der også er god plads til at have en spiseplads. I delvis åben forbindelse hermed er opholdsstuen, hvor der er et stort vinduesparti med et flot lysindfald fra. Herfra er der udgang til en sydvendt terrasse. Fra køkkenet er der både trappe til 1. salen og kælderen, og når du bevæger dig ovenpå på 1. salen, bliver du mødt af en repos der giver adgang til husets badeværelse. Her er der nydeligt inventar og gulvvarme. På denne etage er også to gode værelser, hvor der fra det ene er udgang til en sydvendt altan. Endvidere er her et soveværelse. I kælderen, der rummer 22 m², har du et fyrrum med gasfyr, et viktualierum og et bryggers med indgang udefra.
Haven ligger dejlig ugenert, og du har et mindre græsareal, der er nem at holde i hverdagen. Solterrassen er delvist overdækket.
Alt i alt et dejligt rækkehus med muligheder, hvad end om du er enlig, en mindre familie eller drømmer om en investeringsbolig.
Vojens er en by med et godt lokalsamfund der sammen kan skabe aktiviteter og arrangementer. Byen har sin egen togstation samt gode busforbindelser. Derudover er der gode indkøbsfaciliteter i begge ender af byen – Rådhuscentret byder også på diverse shopping muligheder. Endvidere har byen sine egne skoler samt pasningsmuligheder for de mindste. I fritiden er der flere forskellige aktivitetsmuligheder – byen har sin egen idrætshal, svømmehal og ishockeyhal hvor der også er mulighed for at bakke op om byens hjemmehold, SønderjyskE….