Beskrivelse
Charmerende ejendom på en stor, naturskøn grund i Roneklint Charmerende ejendom på en stor, naturskøn grund i Roneklint
Omgivet af marker og skov nær vandet i Roneklint ligger denne stemningsfyldte ejendom, som nu kan blive jeres. Her får I en dejlig grund på lidt over to hektar, en stald med værksted og flere udhuse til eksempelvis mindre dyrehold. Stuehuset i halvandet plan rummer 149 m2, og dertil kommer en yderst anvendelig gæstehytte.Ejendommen ligger tilbagetrukket fra vejen, så her er ganske ugeneret, ligesom I også kan se frem til gode naboer. De nærmeste indkøbsmuligheder finder I i Jungshoved cirka tre kilometer væk, og så tager det blot ti minutter i bil til Præstø med skole, daginstitution og idrætsfaciliteter samt butikker og spisesteder i midtbyen. Endelig kan I nyde nærheden til vandet Ejendommen fra 1921 ligger særdeles idyllisk mellem de mange høje træer. Stuehuset er opført med en gul facade og røde, sprossede vinduer, og ved siden af ligger de tre udhuse og staldbygningen.Indenfor hersker en charmerende og hyggelig atmosfære, og gennem de hvidsprossede ruder strømmer sollyset frit ind. Stuen har en god størrelse og kan derfor let indrettes med sofasektionen såvel som en spiseafdeling. Herfra er der videre forbindelse til køkkenet med lyse fronter.I stueplan venter jer også et stort badeværelse med gulvvarme og en bruseniche, som ligger ved siden af to rummelige værelser. De suppleres af to værelser på førstesalen, så I får mulighed for at arrangere en separat teenageafdeling. Endelig er der et fint rum i gæstehytten med udsigt over de omkringliggende marker. Den pragtfulde grund udgør en kæmpe udendørsoase og er anlagt med højbede, en stor køkkenhave med blandt andet bærbuske og ikke mindst en frugtplantage med et væld af forskellige æbletræer og andre frugttræer. I kan også glæde jer til et drivhus, et udekøkken og terrasserne, hvor sommeren kan nydes i fred og ro….