Beskrivelse
Unikt hus på eftertragtet placering
På en skøn grund på Villesensvej, blot 500 meters gang fra vandkanten i den centrale del af Fjellerup finder man dette unikke sommerhus. Huset er tegnet og opført af nuværende ejer i 2003, og man har bestemt ikke sparet i byggeriet. Plantegningen vil hurtigt afsløre at dette hus ikke ligner naboens, idet huset er opført som en oktagon. Det giver en spændende indretning med en god udnyttelse af kvadratmeterne og et minimum af spildplads. Huset opvarmes med centralvarme og der er vandbåren gulvvar…