Beskrivelse
I giver børnene en tryg opvækst på denne lukkede vej i Faxe, hvor alle hverdagens behov findes i gå- eller cykelafstand. Her ligger en velindrettet etplansvilla, der generelt er nydelig og indbydende, og så har I endda mulighed for at sætte jeres præg på de sidste detaljer.Den klassiske rødstensvilla har carport i indkørslen, og I træder ind via et praktisk bryggers med håndvask og plads til vaskefaciliteterne. Bryggerset kan sågar agere grovkøkken, for det næste rum er køkkenet. Sidstnævnte er stilrent med hvide elementer toppet af gråmelerede bordplader, og ved kogeøen kan der arrangeres et par barstole. I alrummet får I hurtigt placeret spisebordet nær havedøren, og videre kommer stuen, hvor lysindfaldet er dragende. Stuen har nemlig store vinduespartier mod vest og syd, og der er ligeledes dobbeltdør til terrassen.Det nuværende badeværelse er med bruseniche, og I har endda mulighed for at etablere et badeværelse mere, som I således kan skabe lige efter jeres drømme og ønsker. De tre værelser ligger side om side.Haven strækker sig til flere af husets sider, så det er ganske let at finde en solskinsplet på de varme sommerdage. Der er flere terrasseområder, og samtidig har I fint med plæne til børnenes legeredskaber, højbede, bålplads eller lige dét, I ønsker jer.I vil hurtigt føle jer hjemme i det børnevenlige kvarter, hvor I bor trygt og godt for enden af den lukkede vej. Stisystemer føjrer jer videre rundt i nabolaget, og til fods kan I komme til busforbindelser og daginstitution. Cyklen er omvendt det oplagte valg til idrætshallen, skole, indkøbsmuligheder og Faxe Station.Er det jer, der skal rykke ind i denne villa med en god planløsning og plads til jeres præg? Bestil en fremvisning allerede i dag….