Beskrivelse
Tørveslettegaard er en præsentabel landbrugsejendom, som med sine 32 ha lige omkring gården, har en helt unik beliggenhed og et stort potentielle. Pt. er der årligt lejeindtægter på ca. 500.000 kr. inkl. forpagtningsafgift – og der er mulighed for mere! Gården, som ligger fredeligt i den grønne oase mellem Smørumnedre, Måløv og Ballerup, bemærker sig blandt andet ved den nære forbindelse til naturen, de åbne landskaber og Stormosen – og så alligevel ganske bynært. Af de 32 ha som hører til gården dyrkes ca. 21 ha. Resten af jorden består af skøn natur med skov, mose og søer med en god jagt. Yderligere jord kan evt. tilkøbes. Det 334 m2 store og præsentable stuehus på Tørveslettegaard ligger i en skøn stor parklignende have med egen bålhytte. Opvarmning sker via jordvarmeanlæg. Der er vand fra Novafos samt nedsivning til rodzoneanlæg.Stuehuset samt 136 kvm af udbygningerne er udlejet til Københavns Kommune som min. frem til 2029, og huser en udflytterbørnehave. Stuehuset rummer stort garderoberum, et køkken af industriel karakter samt flere opholdsrum, stuer og toiletter. Udlængen er forsynet med yderligere badeværelser og toiletter, garderobe, opholdsrum, bryggers samt personaleafdeling med thekøkken og kontor. De resterende af de godt 1.500 m2 udbygninger, som sælger i dag bruger til opbevaring/lager er med varierende loftshøjde. Sælger har pt. udlejet ét mindre lokale, og resten af udbygningerne er også særdeles oplagte til udlejning. Alt i alt en rigtig god investeringsejendom – eller på sigt en skøn heste- eller jagt- og naturejendom, som bestemt er et besøg værd….