Beskrivelse
VELHOLDT FAMILIEVILLA I MULIGHEDSRIGE BALLERUP
I Ballerup ligger denne skønne familiebolig med kælder, og er I børnefamilien med en begivenhedsrig hverdag, er dette hjemmet for jer. Huset er velholdt, og det byder på flere tidsklassiske detaljer, som er en fryd for øjet i kombinationen med det eventuelle moderne input, som I ønsker at sætte. Det drejer sig blandt andet om det flotte gulv i fletparket og loftsbjælken i stuen samt de store vinduespartier, der forbinder hus med have. Boligen byder på tre gode værelser med skabsplads, og så får I et stort værested i form af den rummelige, lyse stue, hvor der er masser af indretningsmuligheder grundet rummets størrelse og form. En foldedør forbinder stuen med spisestuen, og her er der lagt op til hyggelige stunder med familie og venner, hvad end omdrejningspunktet er mad, brætspil eller noget helt tredje. Fra entréen har I adgang til boligens køkken, der fremstår velholdt og har et stort potentiale til at blive enormt charmerende ved at sætte et moderne præg på rummet. Gangarealet leder jer ind på det lyse badeværelse i hvide klinker og med udluftningsvindue, og så er der indgang til et disponibelt rum udefra. I kælderen venter et praktisk vaskerum og to disponible rum.Gulstensvillaen er opført i 1954, og den er blandt andet omgivet af en skøn, ugeneret have med et godt græsareal, stemningsfuld beplantning og en lille terrasse med udgang fra stuen. Matriklen giver jer også fornøjelsen af en garage og et skur, mens flotte bede og velbelagte fliser pryder grunden.Huset ligger midt i Ballerup på en blind, tilbagetrukket vej, hvilket gør placeringen helt ideel for jer som børnefamilie. I befinder jer tæt på alle fornødenheder, og for eksempel har I alverdens butikker, Føtex og FORMAT Biograf under kun 300 meter fra adressen, nemlig i Ballerup Centret. Nemmere bliver det bare ikke. En enkelt kilometer væk ligger Baltoppen LIVE, der som venue byder indenfor til livemusik, stand-up, foredrag og meget andet, mens I kan gå til og fra Ballerup St. på cirka syv minutter. Herfra tager S-toget jer til Nørreport St. på under en halv time. Mod vest venter flere grønne områder, Mod nord venter prægtige Hareskov og Furesø, – mod syd lokker Vestskoven….