Nr. Kirkevej 10, 9300 Sæby

 

Beskrivelse

Overskuelig landejendom nær Sæby med super lækkert stuehus og mulighed for hestehold

Åbent hus med tilmeldingskrav 29/1 – klik på billede –

Kom med os en tur til Nr. Kirkevej lidt syd for Sæby, hvor vi nu har fornøjelsen af at udbyde denne perle til salg. Det er nemlig noget så sjældent som en overskuelig landejendom med et lækkert designet stuehus, masser af kvadratmeter i udhuse samt knap to hektar land bestående af en nydelig have og en brakmark. Grunden er rektangulær og meget overskuelig og kompakt, da den ligger umiddelbart op ad ejendommen.
Er hestehold på egen grund også en drøm, kan også dette imødekommes. Det vil være en relativt enkelt sag at hegne marken ind og skabe et par folde. En brakmark er i øvrigt ideel til heste, og der kan fint etableres hestebokse, foderrum og alle andre nødvendige faciliteter i de medfølgende udhuse. Bygningerne er naturligvis også velegnede til andre ting såsom opbevaring, lager, atelier, kontor etc. En af bygningerne er indrettet som garage med to el porte samt et godt værksted.
Stuehuset blev istandsat i 2019, og det er lykkedes at skabe en rigtig lækker bolig i liebhaver-klassen. Mest imponerende er det over 75 m2 store integrerede opholdsrum med køkken og stue i ét og med åben forbindelse til fordelingsgang og entré/bryggers. Et ægte leverum! I køkken og stue-delen er der loft til kip med synlige bjælker og tæt på otte meter til loftet på højeste sted. Rummet er belagt med lyst trægulv og får dagslys ind fra tre sider. I et hjørne fører en trappe op til husets førstesal, hvor reposen er i åben forbindelse med stueplan. Her kan man eksempelvis indrette kontor, hvorfra man kan følge med i, hvad der foregår i stuen nedenfor. Trappen og visse andre bjælker kommer i øvrigt fra en nedlagt gård i området og bringer således historie og patina i rigelige mængder til det smukke rum. Der er desuden indlagt gulvvarme.
Stueplan indeholder derudover to soveværelser (et med skabsvæg), et badeværelse ligeledes med gulvvarme samt førnævnte entré med rå murstensvægge og et bryggers snedigt gemt bag et spejl og et par skydedøre. På førstesalen er der foruden reposen også et ekstra stort soveværelse med loft til kip og synlige hanebånd.
Også udemiljøet har fået en kærlig hånd. Fra stuen er der udgang til en stor terrasse, der får sol fra syd og vest. Herfra er der flot udsigt over resten af haven, der er flot anlagt med nye stauder, flere rododendroner, frugttræer og generelt et hav af blomstrende planter sommeren igennem. På den modsatte side af huset er der anlagt en gårdsplads i perlesten. I et hjørne er der etableret et hyggeligt væksthus med urtehave foran.
Huset ligger 10 minutters kørsel fra Sæby, 10 minutter fra motorvejen og et kvarter på cykel til den flotte badestrand ved sommerhusområdet Lyngså Strand.
Ring og bestil en fremvisning i dag….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Nr. Kirkevej 10 , 9300 Sæby1.898.000 kr.6.148 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.882 kr/mdrVilla/LandejendomEnergimærke: BStørrelse: 173 ㎡Grund: 19427 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1966