Radbyvej 30, 5600 Faaborg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Med toppede brosten, bindingsværk og stråtag, samt en uforlignelig udsigt over Svanninge Bakker, er det nemt at tro, at det var denne landejendom, Morten Korch havde i tankerne, når han gik i gang med at skrive. Med hele 440 flot renoverede kvadratmeter, hvoraf de 226 er bolig, kan drømmen om landlivet – måske endda sammen med den ældre generation – udleves her i naturskønne omgivelser ved Haastrup. Ejendommen er mere end 200 år gammel, og med til den hører bl.a. en kartoffelkælder, der blev brugt til opbevaring af frugt efter krigen. For nyligt er ejendommen blevet gennemrenoveret i moderne stil med lækre løsninger hele vejen rundt. Samtidig har man bevaret flere af de charmerende detaljer, så historiens vingesus stadig mærkes. Udenfor er charmen naturligvis forankret i stråtaget, sprossevinduerne og de solgule facader med bindingsværk, og indenfor rammes den moderne, minimalistiske stil ind af blottede, rå bjælker, fyldningsdøre og et velvalgt rustikt køkken med stort gaskomfur. Boligen er indrettet med et stort åbent opholdsmiljø med brændeovn, skibsplankegulv med gulvvarme og hvidmalede vægpaneler. Derudover byder huset på fire soveværelser samt to badeværelser af nyere dato og et gæstetoilet. Tre af værelserne har hems, hvilket giver masser af spændende indretningsmuligheder. Ejendommens andre længer byder på staldbygning, der er omdannet til kontor/arbejdsrum samt garage med stor dør, som er oplagt til bilværksted, hobbybrug eller erhverv.Grunden er på ca. en hektar og grænser direkte op til en skov, hvilket får den til at føles større. Den faktiske størrelse er dog ganske overskuelig og åbner samtidig op for mange muligheder. Der er masser af plads til høns, og ænderne svømmer gerne i den lille dam. Haven er grøn og frodig med gode hyggekroge under de skyggefulde gamle træer, der bl.a. tæller valnøddetræer, et kastanjetræ og en smuk blodbøg. I haven er der også et glampinghus fra 2022 samt et stort græsareal, der senest er blevet brugt som agilitybane til hundetræning og tidligere har været ridebane og fold til heste. Området med fine stråtækte huse, Faldsled Kro, en hyggelig lystbådehavn, Svanninge Bakker med naturlegeplads, Gåsebjergsand Bikepark, Mountainbiketrails og Øhavsstien, som snor sig 100 meter fra ejendommen og indbyder til traveture i området. Hele herligheden ligger lige udenfor Haastrup, som er et veletableret lokalsamfund på Sydfyn. Byen blev kåret som Årets Landsby i 2020 takket være det gode sammenhold og de mange ildsjæle, der viste enormt overskud og særlig omsorg under coronanedlukningen. Byen har ca. 325 indbyggere, og her er friskole, daginstitution, forsamlingshus og Købmand. Der er 10 km til Faaborg, hvor delikatessebutikker og havnebad er vigtige i den mindre, men hyggelige købstad.Ejendommen har på nuværende tidspunkt status som flexbolig.Skal jeres drøm om landlivet udfoldes her? Så kontakt Estate og bed om en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Radbyvej 30 , 5600 Faaborg2.495.000 kr.6.644 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.697 kr/mdrLandejendom/VillaEnergimærke: EStørrelse: 226 ㎡Grund: 10632 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1820