Beskrivelse
Idyllisk landsted med et smukt stuehus og gode udhuse
Tilbring dagene i harmonisk ro i det magelige murstenshus med hyggeligt gårdmiljø, kun 3 km fra Skives City Vest, hvor dagligdagens nødvendigheder nemt kan hentes.
Der er masser af plads til at værne om fællesskabet, både i husets mange lyse opholdsrum og i de mange græsarealer, smukke omgivelser og med en fantastisk udsigt over naturen. Ejendommens jordtilliggende er lige omkring bygningerne og er anlagt med stor gårdsplads, prydhave og et markareal med plads til dyrehold.
Sansen for kvalitet kan mærkes gennem hele huset, fra de elegante plankegulve til stukken i loftet og det stilrene Multiform-køkken, der giver lyst til at tilbringe timevis i køkkenet. Stor vinkelstue med smuk fyldningsdør ind til spisestuen. Dejlig stor baggang med adgang til et flot badeværelse og til et værelse samt et teknikrum. På 1. sal kan familien mødes i den dejlige udsigtsstue med udsigt ud over de idylliske åbne marker, og når mørket falder på, er det også her familien falder til ro i husets fire soveværelser. Her er også et badeværelse og 2 walk-in-closets.
Hyggen kan også rykkes ud i de skønne udhuse, hvor det ene er med en rummelig garage med elport og et opvarmet værksted/hobbyrum mv. Det andet er med 3 disponible rum, fyrrum og toilet med bad (boblebad), så garagen kan forvandles om til både festlokale, hobbyrum, værksted eller plads til dyrehold.
Præsentabel ejendom med flotte tage, vinduer, smukke detaljer ude og inde og fremstår indflytningsklar.
Opvarmes med stokerfyr….