Rådyrløkken 14, 5210 Odense NV

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Pæn villa med nyere tag i Korup

Nordvest for Odense, i bydelen Korup, finder I denne nydelige etplansvilla på Rådyrløkken 14.Hjemmet består af 109 kvadratmeter, der udfolder sig via en veldisponeret planløsning med tre værelser, et badeværelse, et toilet, et bryggers og et køkken i åben forbindelse med stuen. Hertil er der en grund på 720 kvadratmeter samt en carport med et tilknyttet redskabsrum i forlængelse. I bosætter jer i et lukket vænge, hvilket sørger for ro og fred på adressen. Bussen kører cirka 400 meter fra hoveddøren, og inden for gåafstand finder I dagtilbud, Korup Hallen og Hole Skov, hvor fritiden kan fyldes med naturskønne gåture. På cykel kommer I hurtigt til Korup Skole og indkøbsmuligheder, og trækker storbyens leben i jer, kan I køre til Odense på bare et kvarter i bil.Huset er fra 1975, og det præsenterer sig flot med røde mursten, hvide vinduesrammer og nyere tag. I træder indenfor via entréen, hvor I finder toilettet på venstre hånd, og ret fremme kommer I til opholdsmiljøet, hvor solen strømmer gavmildt ind fra syd. Køkkenet er udført med hvide fronter og praktiske løsninger såsom ovnen i ergonomisk højde og stenbordplade ved kogezonen. To af værelserne tilgås fra opholdsmiljøet, og her er det ene særligt dejligt med terrassedøre, der fører direkte ud til en vestvendt terrasse. Det tredje værelse er oplagt til soveværelse grundet størrelse og forbindelsen til brusebadeværelset. Hjemmet afrundes af bryggerset, som nås via køkkenet. Her er der egen udgang, håndvask og plads til vaskefaciliteterne. Haven står særdeles velholdt og pæn, og græsplænen passer nærmest sig selv. På det overdækkede terrasseareal kan udendørslivet nydes i næsten alt slags vejr, og langs den store fliseterrasse er der fine bede, der bidrager positivt til helhedsindtrykket. På grunden er der også et drivhus og prikken over iet er der den rummelige indkørsel, carporten og den hyggelige forhave.Ejendommen ligger tæt på grønne områder og er nær placeret fra børnehaven som ligger 100 meter væk. Ligeledes er der gode cykelstier, hvor man hurtigt kan komme til den nærmeste skole, som blot ligger 1 km væk. Kunne I tænke jer at opleve det hele på nærmeste hold? Så kontakt os allerede i dag på 6616 5900….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Rådyrløkken 14 , 5210 Odense NV1.995.000 kr.18.005 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.456 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 109 ㎡Grund: 720 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1975