Beskrivelse
Byvilla med plads og mulighederMidt i Thyregod by ligger denne klassiske byvilla, meget centralt placeret blandt andre villaer og i et hyggeligt kvarter. Man bor centralt på adressen, med kun få minutters gang til byens station, hvor der er togafgang mod Vejle eller Herning. Byens skole, SFO og børnehave, ligger ligeledes tæt på, hvilket, DagligBrugsen, frisører og enkelte specialbutikker også gør. Kort sagt, både en central og rolig beliggenhed. Byvillaen har gennemgået en større modernisering de senere år. Hvor facader, omgivelser og husets stueetage har fået en stor tur med nye moderne materialevalg og tanke for hygge og funktionalitet. Blandt andet, er der lavet nye el-installationer, kloakering og gulvvarme i det meste af stueplan, plus nye gulve og inventar i køkken, badeværelse og bryggers. Byvillaen er også særlig, fordi man udover boligen også får en større udbygning med, der indeholder både en gildesal og en stor garage, der med en flytbar væg ændrer indretningen, til ét stort rum. Omkring boligen, er der anlagt gårdhave miljø og terrasser, og haven er begrænset til forhaven, og et mindre græsområde, så man slipper for ret meget pasning af græsplæne og ukrudt.Selve indretningen i villaen rummer 207 m² med 129 m² i stueplan, 78 m² på 1. sal og en mindre kælder på blot 7 m². Stueplan har en dejlig charme og atmosfære, og materialevalget er varmt og smagfuldt. Alle gulve, indvendige døre, gerigter og vægge i stueplan er udskiftet eller pudset op, og her er indsat flot nyt køkken, badeværelse og bryggers i huset, der smagfuldt passer sammen og til huset.Villaen har badeværelse på begge etager, og mens der er et soveværelse i stueplan, finder man yderligere tre værelser på første sal plus et stort repos, og et større uudnyttet rum. Første salen er ikke istandsat i samme omfang som stueplan, og giver køber mulighed for at sætte eget præg på både stil og indretning heroppe.I forbindelse med villaens stue, er der også en havestue, der ligger i umiddelbar forlængelse heraf (ej registreret på BBR). Begge er dejlige lyse rum med godt lysindfald, og hvor der er direkte udgang, til gårdhaven og terrassen udenfor.Udhusbygningen, der rummer gildesal og garage, er opført i 2018, hvor begge rum er regulære og anvendelige til mange formål og arrangementer. Her er fuldt isoleret, og der er el-port til garagen, der i øvrigt let rummer to biler….