Beskrivelse
DEJLIG VILLA BLOT 10 METER FRA STEGE BUGT
Blot 10 meter fra Stege Bugt i Kalvehave finder I denne dejlige villa i to etager, som har den skønneste udsigt til vandet mod øst. Boligen består af 164 kvadratmeter, og i stueplan er der et badeværelse og et rummeligt køkken med åben forbindelse til stuen. Underetagen, der ligger parterre med haven, består af tre værelser, et disponibelt rum og et bryggers, og haven er på 384 kvadratmeter.Kalvehave er en hyggelig by, som ligger ud til Stege Bugt. Fra hjemmet er der omtrent 800 meter til brugsen, og skal I benytte jer af skole eller dagtilbud, finder I Kalvehave Børnehus inden for cykelafstand, mens nærmeste skole er i Mern. Som bonus er I heller ikke langt fra Labyrintparken, som byder på timevis af sjove oplevelser.Udefra præsenterer ejendommen fra 1974 sig med gule mursten og blå detaljer omkring vinduerne. Via carporten kommer I til hoveddøren, der leder jer indenfor i stueplan via entréen. På højre hånd har I badeværelset, hvor toilettet er i et separat rum, og ret fremme kommer I til den indbydende stue, hvor lysindfaldet og vandudsigten kommer til sin fulde ret. Køkkenet er udført i en vinkelform, og her er plads til et mindre spisebord. Bemærk, at der både fra stuen og køkkenet er udgang til den østvendte altan. Underetagen står i en nydelig stand, og her får I mange indretningsmuligheder med de tre værelser, hvor to af dem har direkte udgang til haven. Bryggerset har flere opbevaringsløsinger og plads til vaskefaciliteterne.Haven er nem at passe, og da den vender mod øst, har I et utal af solopgange ved vandet i vente. I får også glæde af fin beplantning og et hyggeligt drivhus, og lige bagved hegnet er der et stisystem, hvor I kan gå de dejligste ture langs vandkanten.Køb som flexbolig? En flexbolig er et helårshus, som ejeren har fået en personlig tilladelse til at anvende som fritidsbolig. Ejeren er dermed ikke bundet af den bopælspligt, som helårshuse er behæftet med. Ejeren kan desuden senere frit “omdanne” fritidshuset til helårsbolig igen….