Beskrivelse
Smagfuldt renoveret villa med plads til den store familie på lukket vænge i godt kvarter
Åbent hus med tilmeldingskrav 5/2 – klik på billede –
Er I en pladskrævende familie med sans for lækre løsninger og funktionalitet i én stemningsfuld helhed? Så er villaen på Højlundsvej 33 i Østervrå måske målstregen for en lang og målrettet boligjagt. Den rummelige bolig er smukt renoveret og byder på 216 m2 bolig og en garage af de sjældne. Og som et ekstra es i ærmet får I her en beliggenhed på et lukket vænge i et populært og børnevenligt kvarter.
Selvom ejendommen i år stolt kan fejre 50-års jubilæum, får I her en helt optimeret bolig, som løbende har gennemgået en gennemgribende renovering, så den i dag fremstår knivskarp. De mange opdateringer giver jer en lys og indbydende helhed, der kombinerer et tidløst udtryk og elegante detaljer, og der er intet til hinder for, at i kan pakke flyttekasserne ud med det samme.
Boligens mange kvadratmeter fordeler sig over 2 plan, hvor I på behørig vis bydes velkommen i den smukke lyse hall. Her leder den elegante trekvartsvingstrappe fra 2017 jer på smukkeste vis videre til første salen. Hele øverste etage er helliget de private stunder med sammenlagt fire værelser ud af boligens fem, hvoraf det ene med walk in closet og udgang til stor sydvendt altan, der giver et fint kig ud over området.
Det er i stueplan boligens leverum befinder sig. Det store køkken-alrum er beliggende centralt, og herfra er der direkte forbindelse til opholdsstuen der med sit store vinduesparti giver dagslyset de bedste betingelser for at sætte stemningen. Køkkenet fik sit nye look i 2012, og fremstår lyst og elegant med hvide elementer fra Kvik, der flot suppleres af den mørke bordplade. I den praktiske ende får I hele to badeværelser begge med gulvvarme, der ligesom resten af boligen er smagfuldt renoveret i lyse materialer. Afslutningsvis er det svært at få armene ned over det store bryggers med gulvvarme, som har et viktualierum tilknyttet.
En garage på 69 m2 med et godt værksted er sjælden, men til gør-det-selv, hobby eller andre fritidsprojekter er de ekstra kvadratmeter kort sagt både anvendelige og kærkomne. Kærkommen er også den store sydvendte terrasse, hvor der er god plads til både gæster og gasgril – og når metrologerne melder om høje varmegrader og Danmark viser sig fra sin bedste side, er det her de kølige sommerdrinks skal nydes.
Boligen er beliggende i Østervrå, hvor I finder alle de ting, I har brug for til daglig. Flere supermarkeder giver rigtig gode indkøbsmuligheder, og institutionerne holder de yngste dækket fra børnehave til folkeskolens afgangseksamen. Byens aktive foreningsliv har idrætscenteret som primus motor, og her er mulighed for at dyrke både svømning, halsport og udendørs idrætsgrene.
Velkommen hjem!…