Beskrivelse
Indflytningsklar villa i børnevenligt område
Huset er beliggende i Bankager, som er et særdeles attraktive område især blandt børnefamilierne da det med sine gode stiforbindelser til skole, idrætsanlæg og daginstitutioner/børnehave, sørger for at børnene kan færdes sikkert rundt. Der er i området også flere grønne arealer med fodboldbaner og legepladser. Kort afstand til indkøbsmuligheder samt E45 og Vestvejen, som er perfekt til pendlerne.Villaen er gennemmuret og fremstår lys og indflytningsklar. Her får du en god planløsning, hvor der er tænkt over tingene og helt uden spildplads. Overalt i villaen er der valgt lyse og gennemgående materialer, der giver en god sammenhæng i boligen. Indretningen: Direkte indgang fra overdækning/garagen til rummeligt bryggers, hvor der er god mulighed for at lave gode opbevaringsløsninger, rummet står i dag uden inventar. Gæstebadeværelse med bruseniche, og 3 rigtig gode værelser. Boligens midtpunkt er et skønt stort køkken/alrum, som er oplagt til et stort spisebord, hvor familie og gæster kan samles. Fra køkken/alrum er der adgang til den hyggelige stue, et stort soveværelse med god skabsplads og endnu et badeværelse med spabad og bruseniche. Der er udgang, fra både stuen og køkken/alrummet, til en dejlig terrasse samt der er gulvvarme i de rum hvor der er klinker.Tilhørende garage med elektrisk port samt godt udhus på 14 m2. Husets placering på grunden er helt optimal, så solforhold udnyttes bedst muligt og husets vinkel danner rammerne om en dejlig syd/vestvendt terrasse. Haven er primært anlagt med fliser og græsplæne, så den er nem at vedligeholde. Her er god plads til aktivitet, leg og hygge på terrassen. Herudover grænser haven direkte op til fællesareal, som giver en dejlig åben fornemmelse…