Beskrivelse
Bo bynært og naturskønt i Bjerringbro
Hvis I drømmer om at bo tæt på skoven, Gudenåen og alle byens tilbud, så bør I se nærmere på denne nydelige ejendom i Bjerringbro. Rødstensvillaen på Stendiget 12 ligger ikke blot skønt i et lukket villakvarter omgivet af pragtfuld natur, den drager også fordel af en velindrettet planløsning, masser af lys og rum til udfoldelser. Nærmiljøet er præget af naturskønne vidder med legepladser foruden store skove, der indbyder til gåture året rundt. Ligeledes løber Gudenåen akkurat syd for Bjerringbro. Samtidig kan I nemt handle ind til dagligdagen, ligesom børnene hurtigt kan cykle til skole og fritidsaktiviteter.Beboelsen centrerer sig omkring køkken-alrummet og stuen, hvor I kan samle familien, og dernæst tager fire værelser imod jer. Huset råder endvidere over et dejligt badeværelse med brus samt et bryggers, og i tilknytning til den murede carport er der rum til kreative hobbyer i værkstedet. Ydermere vil I elske haven og overdækkede terrasse, som bliver et yndet opholdssted….