Beskrivelse
Velkommen til Søvangs Alle 6! I det mest centrale Hareskovby, omringet af skov og natur, finder du denne moderne villa. Boligen rummer intet mindre end 195 boligkvadratmeter fordelt på flere niveauer. Boligen er beliggende på en lukket villavej i gåafstand fra alle hverdagens fornødenheder herunder Hareskoven, Hareskovskole, institutioner, S-tog, indkøb og diverse sportsfaciliteter. For enden af den lukkede villavej ligger også en sø som tilhører områdets beboere. Boligen er oprindelig en bungalow fra 1932 som er om- og tilbygget i 2004 og renoveret indenfor den seneste årrække, så det i dag fremstår fuldstændig indflytningsklar. Der er bevaret en masse detaljer fra den gamle bungalow og tilføjet moderne elementer. Bl.a. er der lavet loftet til kip med akustikpaneler, ovenlysvinduer, køkken/alrum i direkte forbindelse til stuen som prydes af et smukt gulv-til-loft indbygget reolsystem. Gulvene i stueetagen er desuden belagt med Dinesen planker. Både køkken og bad har fået den helt store opdatering, men med respekt for de originale detaljer. Boligen har et gennemgående eksklusivt look med spændende arkitektur. Indvendigt er boligen fordelt på 4 niveauer som giver en ekstra charme. I stueetagen finder du entré, 2 værelser, 1 badeværelse og husets hjerte; det store køkken/alrum som har et fantastisk lysindfald fra ovenlysvinduerne og udsigt til den fænomenale have. Fra køkken/alrummet har du adgang til husets 3. værelse på 1. salen. Derudover har du direkte adgang til den store stue der prydes af den smukke bogreol og hvorfra man kan skrue op for hyggen ved at tænde pejsen. Fra stuen kan du bevæge dig et par trin ned og du finder den yderst brugbare kælder der består af et stort flot badeværelse, et godt disponibelt rum, et opbevaringsrum og et bryggers med egen indgang. Kælderen er særdeles opholdsvenlig og kan udnyttes til hvad end behov der måtte være.Udvendig er der heller ikke en finger at sætte på. Den store have på lige over 1200 m2 giver en fantastisk oplevelse af den danske natur, er komplet ugeneret og har flere kroge hvorfra solen kan nydes fra morgen til aften.Skal du være den næste ejer Søvangs Alle 6? Så kontakt os allerede i dag for en fremvisning på tlf. 4498 3500….