Beskrivelse
Var det noget med en rislende bæk i baghaven? – grænsende op til skov, åbne marker og lige ved sportsplads og boldbaner? Kort cykelafstand til indkøb og idrætshal? Trygge og rolige omgivelser og en bolig, du vil elske at vende hjem til hver dag? Hvis du kan svare ja til alt dette, så læs med videre, når vi præsenterer dig for Udsigten 7 i Kruså.Fordi det er et af de sidste huse på den lukkede og dermed meget lidt trafikerede vej, er hver overraskende stille. Derfor kan du nyde den beroligende lyd af bækken så meget mere, når du sidder udenfor i jeres i øvrigt dejligt ugenerede have, hvor der er alt det privatliv, du kunne drømme om.Indenfor finder I en både velindrettet og indbydende bolig, hvor planløsningen byder på entré og gang, hele fire værelser (hvoraf de tre har indbyggede skabe) samt et badeværelse. Herefter følger et dejligt lyst køkken/alrum med lysindfald fra begge sider og udsigt til haven. I delvis åben forbindelse hermed er en lys og let indrettet stue, som via flotte franske døre åbner op til endnu en stue eller multirum, som giver jer mange anvendelsesmuligheder, afhængigt af ønske og behov.I forbindelse med multirummet er en skøn overdækket terrasse, hvor I har udsigt til boldbanerne og de omkringliggende grønne områder, og endelig er her et godt bryggers samt et viktualie- eller depotrum. Integreret i ejendommen er en carport og i forbindelse med denne en garage, som også kan fungere som et fint værksted.Villaen fremstår generelt i rigtig fin stand og blandt meget andet er her skiftet tag (2016) og vinduer (2015), og så er den murede ejendom blevet godt efterisoleret (2016) og efterfølgende pudset op, så den har en – for denne boligtype – virkelig fin energimærkning.Hvis I vil give jeres børn den bedste start på livet, så får I nogle rigtigt gode rammer lige her, hvor de store oplevelser udendørs – ikke mindst i “jeres egen” bæk – venter på jer. I voksne kan så glæde jer over den centrale placering og dermed nemme pendlen til og fra job.Sælger oplyser, at der påbegyndes etablering af fjernvarme i området i uge 32/2022….