Beskrivelse
Her får I hele 308 særdeles velindrettede kvadratmetre at boltre jer på, så selvom I er en rigtig stor familie – eller bare er glade for megen plads – bliver boligdrømmen mere end opfyldt. Den usædvanligt megen plads til trods, så er der stadig en gennemgående hygge og helhed i den harmoniske ejendom og overalt imponeres I af lækre materialer og flotte, gennemtænkte løsninger.Bilen parkeres i garagen og via gårdhaven har I adgang til boligen gennem den indbydende hall. Her er der trappe til førstesalen og adgang til et lækkert badeværelse og to værelser, og desuden videre adgang til rummeligt bryggers, et disponibelt rum, hvor der er adgang til et gæstetoilet samt et værelse. Resten af stueplanet udgøres af det helt formidable køkken/alrum og stue i delvis åben forbindelse. Her har I i øvrigt også en entré, så jeres gæster kan bydes velkommen her, hvorrummet imponerer med epoxy-gulv, fantastisk køkken med Siemens Studio Line hvidevarer og Quooker varmtvandshane. Fra stuen er der udgang til endnu en overdækket terrasse og på den anden side af rummet er den skønneste gårdhave med udepejs.På førstesalen kommer I op til en meget lys og indbydende stue, hvor foldedøre i hele rummets bredde åbner op til en dejlig altan. Desuden er her et lille værelse eller kontor, luksuriøst badeværelse med dobbelte håndvaske, badekar og dobbelt-bruser med vægindfattede armaturer, og endelig et soveværelse med gennemgangsgarderobe/walk-in og et utroligt flot lysindfald. Villaen har gulvvarme i langt de fleste rum og så er den isoleret efter 2020-standarder. Det – sammen med blandt andet varmepumpen – giver nogle utroligt lave forbrugsudgifter.Noget af det bedste ved ejendommen er dog beliggenheden; indenfor få minutters gang har I skole, skov og strand og med den korte køretid til både grænsen og E45 (foruden flere af regionens større byer) hænger hverdagen både godt og smukt sammen….