Beskrivelse
I den attraktive Gershøj by ganske nær fjorden finder I denne klassiske murstensvilla fra 1973, der præsenterer sig nydeligt med gule mursten og en stor carport. Adressen hedder Gershøjgårdsvej 15, og I bosætter jer virkelig attraktivt nær vandet og kun én times kørsel fra København. Fjorden kan nås på få minutter til fods, og her venter jer et utal af smukke gåture og badeture året rundt. Gershøj ligger lige mellem Skibby og Kirke Hyllinge, og i begge byer finder I alt til hverdagen i form af skole, dagtilbud og indkøbsmuligheder. I kan se frem til en hyggelig bolig, der flere steder har fine detaljer såsom fletmønstrede gulve og retrofliser, og selve planløsningen fordeler sig over tre værelser, et badeværelse, et gæstetoilet, et køkken og en vinkelstue med udgang til den overdækkede, lukkede terrasse. I overvejer nok at sætte jeres eget præg på rammerne, så interiøret stemmer fuldkomment overens med jeres smag, og her er det eksempelvis oplagt af åbne mere op mellem køkkenet og vinkelstuen, så I får skabt et mere rummeligt opholdsmiljø. Dagslyset strømmer behageligt ind fra syd og vest i stuen, og det charmerende ildsted skaber en helt fantastisk stemning. Fra fordelingsgangen tilgår I de tre indretningsvenlige værelser, der alle sammen har indbyggede skabsløsninger. Nær dem ligger badeværelset og gæstetoilettet placeret, og badeværelset er udført med et badekar og et bruseområde. Den overdækkede terrasse er det foretrukne opholdssted om sommeren, når solen står på sit højeste, eller når den danske sommer ikke arter sig med regn. Haven prydes nydeligt af flot og velholdt beplantning samt et drivhus, som endda kan fungere som orangeri. Hertil sætter forhaven prikken over iet med fine stenbede og en flisesti, der byder jer hjerteligt velkommen….