Beskrivelse
I ser det lige med det samme, første gang I kommer til villaen; udsigten er simpelthen fantastisk! Den høje beliggenhed giver et milevidt panorama til det smukke landskab, som udgør Ejer Bjerge, og I kommer næsten til at bo nabo til Ejer Bavnehøj. I hvert fald er der ikke mere end nogle få hundrede meter dertil, og i den anden retning er der lige så kort afstand til landsbyordningen med børnepasning, skole og idræt m.m. Nemt, ikke?Ejendommen giver jer både en rummelig bolig og en meget stor og anvendelig garagebygning. Selve villaen byder på en indretning med to plan, hvor det øverste plan har entré, gang og gæstetoilet. Desuden badeværelse, tre værelser – alle med indbyggede skabe – og resten af planet udgøres af køkken og kæmpe stue, hvor I desuden har udgang til en hævet terrasse i stort set hele boligens bredde. Både inde fra stuen og ude på terrassen er det, at I kan nyde den helt formidable udsigt.I boligens nederste plan – som egentligt er en kælder, men samtidig er i niveau med den skrånende grund til ene side og derfor har et godt lysindfald – får I yderligere en række gode rum. Her er således egen indgang udefra, gang, endnu et badeværelse, to meget anvendelige rum og endelig et HTH te-køkken fra ca. 2017.Ejendommen fremstår generelt i god stand og blandt andet er næsten alle vinduer udskiftede efter 2000 – et par af dem endda for ganske nylig. Den meget store garage rummer (udover selvfølgelig jeres biler) en lang række muligheder for anvendelse; erhverv, pladskrævende hobby eller noget helt tredje. Her er hele tre led-porte, hvoraf en desuden er fjernbetjent.I forbindelse med garagebygningen er etableret en skøn vinterhave/orangeri, som I virkelig kan nyde, især forår og efterår. Der er masser af plads til, at I kan sidde og nyde solens stråler, samtidig med I kan dyrke eksotiske frugter og andet.Mød os på Facebook~…