Beskrivelse
Med nøglerne i hånden til dette klassiske murermesterhus, vil I blive de nye ejere af en velholdt familiebolig i smørhullet af Rødovre. Huset ligger i et roligt kvarter i 1. række til Damhussøen, og det giver jer mulighed for at nyde udsigten fra huset, hvis I da ikke foretrækker en rask tur omkring søen og en forfriskning i ishuset i den ene ende. Derudover er I i gåafstand til Rødovre Centrums 160 butikker, spisesteder, biograf, fitnesscenter og kulturhus Viften, ligesom skole og institutioner ligger tæt på. Og med bus, tog og indfaldsveje i overkommelig afstand, tager det kun ca. 20 min til Rådhuspladsen i København.Velkommen til Auroravej 44!Turen ind går gennem den flotte og velholdte forhave med klippede buske og træer – en stil, der fortsætter om i baghaven med flere solkroge, frugttræer og god plads til leg. Foran huset finder I ligeledes en carport med indbygget skur.Huset starter i den rummelige entré med trappe og kig til 1. sal. Herfra er der adgang til et kvalitetskøkken fra Køkkensnedkeren, der trods nogle år på bagen stadig står flot og helt velfungerende. Den enkle stil med de rene linjer passer perfekt i en moderne indretning, og drømmer I om et åbent køkken-alrum, er der mulighed for at sløjfe væggen ind til spisestuen. Alternativt er der plads til en hyggelig (hverdags-)spisekrog i køkkenet. Den store sydvendte stue har vinduer mod haven på flere sider, hvilket givet et dejligt lysindfald hele dagen. Herfra er der franske døre ud til havestuen – et skønt rum, der kan bruges hele året, hvor familien kan samles og nyde kigget ud over søen.1.sal er indrettet med tre gode værelser og et 2 år gammelt badeværelse med varme i gulvet, væghængt toilet, håndklædetørrer og moderne indretning. Under huset ligger der en stor kælder med flere disp. rum, vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler, kummefryser, toilet og 2 år gammelt fyr. Der er udgang til haven fra kælderen….