Beskrivelse
På Storkevej 7 finder du dette fantastiske fritidshus på 80 kvadratmeter, som oprindeligt er opført i år 1978. Fritidshuset har indenfor de sidste par år gennemgået en stor renovering og modernisering. Herunder med nyt tag, nye vinduer og døre, nyt badeværelse og nyt køkken fra HTH. Det hele i topkvalitet og med høj finish. Fritidshuset er beliggende i det attraktive sommerhusområde i Hesselbjerg med kort gåafstand til en af landets bedste badestrande, Østersøbadet. Ejendommen indeholder: Lys entré, stort og lækkert badeværelse med bruseniche, værelse med plads til dobbeltseng og skabsplads. Fra entréen træder man videre ind i den store stue i åben forbindelse med det nye køkken. I stuen finder man plads til både sofagruppe og spiseplads, herudover er der en brændeovn og masser af lys fra de store vinduer og glaspartiet med udgang til terrasse og have. Ydermere finder vi yderligere to værelser hvoraf det ene er “master bedroom” med skabsvæg og plads til dobbeltseng. Udenfor finder vi et godt isoleret redskabsskur/udhus med plads til haveredskaberne, grillen mv. I udhuset finder vi også vaskemaskine og tørretumbler. Endnu et stort plus ved dette fantastiske fritidshus er den store terrasse mod haven, som er i “U-form”, hvorfor man kan følge solens kurve hele dagen og på de sene aftentimer kan man trække ind under den overdækkede del og sidde i ly for duggen. Nuværende ejer har udover den store renoverings/-moderniserings projekt på selve fritidshuset også anlagt haven med masser af skøn beplantning med tanke på minimalt vedligehold. Slutteligt er der på grunden også et anneks. Er du på jagt efter et skønt beliggende fritidshus i topklasse, så skal du se nærmere på Storkevej 7!Kontakt Nybolig Langeland for aftale om fremvisning….