Beskrivelse
Fantastisk arkitekttegnet udsigtsvilla på attraktiv beliggenhed
Velkommen til denne skønne arkitekttegnet familievilla fra 2011, som byder på hele 217 m2 bolig fordelt på to etager med unikke detaljer og en beliggenhed i særklasse. I bydes velkommen i lys og indbydende entré, hvor man allerede bliver klar over, at denne villa er noget helt særligt. Videre adgang til det skønne køkken/alrum, som er holdt i lyse elementer og står knivskarpt. Det lækre køkken er fra Hanstholm Køkken, hvor I kan glæde jer til at samles om madlavningen. En gimmick ved køkkenet er, at der er etableret et fadølsanlæg – så I altid kan skænke jer den perfekte fadøl, samt koldtvand hane ved siden af. Desuden er der indbygget Siemens kaffemaskine i køkkenet. I alrummet er god plads til at samle både venner og familie om bordet. Der har været fokus på store vinduespartier i hele boligen, som ikke blot gør, at det naturlige lys strømmer ind – men tilmed giver en fantastisk udsigt til de naturskønne omgivelser. Fra alrummet er spisestuen, her kan I træde ud på hhv. den overdækkede træterrasse samt den flisebelagte terrasse. Stueplan rummer endvidere 2 gode værelser med eget walk-in samt et badeværelse med væghængt toilet og elementer fra Hanstholm. Førstesalen rummer husets forældreafdeling med stort soveværelse, walk-in samt badeværelse med både badekar og bruseniche. Fra soveværelset og gangen er adgang til en lille hyggelig overdækket terrasse. Herudover rummer førstesalen en stor opholdsstue, hvorfra I kan nyde den smukke udsigt både indendøre eller træde videre ud på den store tagterrasse. 1. salen råder over yderligere et værelse samt et kontor, der er adskilt af glasvæg fra stuen. Fra kontoret kan I ligeledes træde ud på tagterrassen. Husets fordeling af værelser samt badeværelse på begge niveauer gør boligen oplagt for børnefamilien.I kælderen har I stort, praktisk bryggers med vaskefaciliteter samt et viktualierum. Desuden et hobbyrum med mange anvendelsesmuligheder. Til huset hører dobbeltgarage samt disponibelt rum. Der er gulvvarme i hele huset inkl. garagen.Udendørs får I en nem og overskuelig baghave med et græsareal samt en indbydende forhave. I bosætter jer på eftertragtet vænge i Lystrup, få hundrede meter fra både sø og en af områdets flotteste naturlegepladser. Desuden kort afstand til skole, institution, offentlig transport og motorvejsnettet. En villa hvor arkitektur og beliggenhed går op i en højere enhed – Kontakt os allerede i dag på 8610 2828!…