Beskrivelse
DEJLIG FIREVÆRELSES MED TRE ALTANER
Vi udbyder nu denne fine lejlighed på 111 kvadratmeter i hyggelige Smørum, hvor I kan skabe jer et hjem i rolige omgivelser med gode pendlermuligheder. Her får I god plads og ikke mindre end tre altaner, så er I et par med drømme om krearum og hjemmekontor eller en børnefamilie, der trænger til luft i hverdagen, er dette måske jeres nye drømmebolig. Lejligheden er fra 1981, og de 111 kvadratmeter er godt udnyttet og fordeler sig over en soveafdeling med tre værelser, to badeværelser, en rummelig entré samt et køkken, en spisestue og en stue. Køkkenet er i klassisk design med hvide overflader og flisevægge samt et ternet gulv, der giver rummet charme, og i forlængelse heraf ligger spisestuen, der har udgang til en af boligens tre altaner. Den klassiske stil går igen i de to badeværelser, der begge har hvide flisevægge, hvor der i det ene er badekar og i det andet vaskemaskine. De tre værelser har alle et dejligt lysindfald gennem brede vinduespartier, ligesom det ene værelse har udgang til boligens altan nummer to, og her er mulighed for både børneværelser, hjemmekontor eller gæsteværelse. De brede vinduespartier går igen i den rummelige stue, hvor I kan indrette jer med både langbord, legehjørne og hjørnesofa, og herfra er der udang til altan nummer tre, der er både sydvendt og overdækket. Fra alle tre altaner er der udsigt til de grønne områder, som omgiver lejligheden, og hjemmet fremstår med sin lyse indretning og flotte gulve velholdt og indflytningsklar til nye ejere.I Pærevangen kommer I til at bo mellem græsplæner og træer, og området byder på mange grønne stier og smukke gåture. Alt det praktiske – dagligvarer, daginstitution og skole – findes i gåafstand herfra, det samme gør Måløv Station, hvorfra S-toget kan tage jer direkte til København H på under en halv time. Er I mere til bil end offentlig transport, så er der gode pendlermuligheder til både København og Roskilde, der begge kan nås på under en halv time….