Beskrivelse
Stor og velholdt landejendom med mulighed for flere generationer sammen
Vi byder varmt velkommen til denne velholdte og ikke mindst mulighedsrige landejendom. Her kan natur- og dyrefolket såvel som den erhvervsdrivende og flergenerationsfamilien snildt bo sammen hver for sig.I flytter lige ud i naturidyllen. Markerne strækker sig i praktisk talt alle retninger, før skovbryn og videre de nærmeste byer overtager billedet. Jeres eget nærområde vil lade jer hilse på naboerne i Søllinge, hvor landsbystemningen er i top med både gadekær og kirke, men til hverdag er det både Ferritslev, Årslev, Ringe og selvfølgelig Odense, der trækker. I kan hoppe på bussen blot fem minutter på gåben herfra, og ellers kan I køre til Ferritslev på fem minutter, Ringe på ti og Odense på 25. Endvidere tilgodeses den erhvervsdrivende med et godt vejnet i både den ene og den anden retning.Boligen:I skal finde jer til rette i et stort og velholdt hjem, som I sagtens kan flytte ind i med det samme. Det er sådan set kun, hvis I har bestemte præferencer til stil og indretning, at I skal smøge ærmerne op, for der er taget sig rigtigt godt af jeres fremtidige bolig. I flytter således familien ind i et hjem med rigtigt pæne og møblerbare værelser og opholdsrum, hvor bl.a. badeværelserne enten er flot istandsat eller fuldt renoveret med gulvvarme og dobbeltbrus, og senest fik køkkenet i 2023 den helt store tur, så det i dag står som nyt. Det er et hjem med en rar atmosfære, og udsigten fra vinduerne er selvfølgelig noget, man skal prøve fra hvert enkelt rum – lige ud i naturen.Som sagt er der tale om en ejendom fuld af muligheder. Nærer I stor kærlighed til familien, og ser I samtidig det praktiske i at bo flere generationer sammen, så får I et 130 kvadratmeter stort hjem til eksempelvis svigerforældrene i den ene længe. Her blev taget skiftet for nylig, og hele vejen rundt ser I faktisk på en ejendom, der er nydeligt vedligeholdt, så også den ældste generation kan flytte ind efter forgodtbefindende. Med egen have og gode muligheder for at nyde tilværelsen ganske privat er det tilmed også muligt at udleje denne del til andre formål – og sådan er jeres husleje nærmest allerede hjemme.Der er flere muligheder for udlejning, eller også er det hellere jeres egne ønsker om hestehold og/eller gode arbejdsforhold, der står øverst på listen. Med tre velfungerende hestestalde og hertil potentiale til flere samt løsdrift lige ud til folden er dette en oplagt mulighed for en hverdag med venlig hestevrinsken og -klappen på den store grund. Hertil kan den erhvervsdrivende glæde sig over den meget fine produktionsbygning, som kan gøre sig til al slags håndværk og det meste hobbybrug: Her er både isoleret og opvarmet.Alt i alt en ejendom, der kan lidt af det hele. Vi glæder os til at høre og tale om jeres drømme med jer på en fremvisning….