Beskrivelse
Ekstraordinær familievilla på 217 m2 med et fantastisk udemiljø på lukket vænge i Vestbyen
Åbent hus med tilmeldingskrav 12/2 – klik på billede –
Det gode liv er nærmest en integreret del af dette hus i Sæby. Husets beskaffenhed, indretningen, størrelsen, udemiljøet – alt sammen peger i retning af, at her bor man godt og har det godt. Her er tale om en særdeles flot etplansvilla på 217 m2 bestående af tre længer med stort garage/hobbyværksted med elport og et misundelsesværdigt udemiljø med smukt orangeri. Velkommen til!
Huset ligger ganske fredeligt på et lukket vænge i Vestbyen. Her er vi nær skolen, svømmehallen, skoven samt de fire supermarkeder for enden af Stygge Krumpens Vej. Den lukkede vej er sikker at færdes på for børn, og så er der adgang til stier og grønne områder lige ved siden af hoveddøren. Her er tale om et grundmuret hus fra 1971. De mange kvadratmeter giver jer ganske unikke indretningsmuligheder. Boligen er indrettet med i alt fem værelser, som er placeret i to afdelinger i huset. Der er et badeværelse i begge afdelinger, så børn og voksne fint kan indkvartere sig i hver ende af huset, hvis det ønskes.
Huset bindes sammen af den store opholdsstue. Et stort, flot og lyst rum med stavparketgulv, et Velux ovenlysvindue, en åben muret pejs, og store vinduespartier og udgang til udemiljøet. Via franske døre er der adgang til køkkenet, der står i klassisk stil med koksgrå elementer og en sort bordplade. Det er desuden et rigtigt spisekøkken, så dagens mindre måltider fint kan nydes her. Endelig indeholder huset også et bryggers og tre indgange.
Husets tredje længe opført i 1980 er indrettet med garage på 48 m2 med et godt værksted, det er også her I finder et udhus opført i 2006. De tre længer udgør rammen om den fantastiske gårdhave i midten. Man har tydeligvis nusset om området, som byder på flot flisebelægning og flere velordnede højbede med et fint udvalg af buske og planter. Det 24 m2 store orangeri fra 2019 er hovedattraktionen, og her kan I blandt vinranker og tomatplanter nyde, at sommersæsonen bliver forlænget i begge ender. Til udemiljøet hører også en fin lille have med velholdt plæne og en overdækket terrasse mod vest. Der er brolagt med de samme klinker på den anden side af huset, hvor I får flere gode udvendige kvadratmeter.
Alt i alt en ejendom, der har det hele: masser af plads, en god, familievenlig indretning samt et betagende udemiljø. Og så ligger den endda super godt i Sæby!…