Beskrivelse
Charmerende bolig beliggende centralt i Sæby
Åbent hus med tilmeldingskrav 12/2 – klik på billede –
Velkommen til denne charmerende bolig beliggende centralt i Sæby. Her placerer I jer med gåafstand til byens mange seværdigheder. Fra adressen er der få minutters gang til Sæbys hyggelige havnemiljø med restauranter, lystbåde samt badestrand. Herudover er der også få minutters gang til Sæbys hyggelige torv, hvor I finder flere gode butikker og hvor der summer af liv i sommermånederne.
Boligen er beliggende på en 788 kvadratmeter stor grund, som giver jer masser af muligheder for at folde jer ud. Indenfor bydes I velkommen til 67 boligkvadratmeter, indrettet med opholdsstue, hvor der både er plads til sofaarrangement og spisebord. Lyset inviteres smukt ind i stuen via det store vinduesparti. Fint lille køkken, stort bryggers med god plads til opbevaring samt vaskesøjle, separat entré, 2 værelser med faste skabe samt et badeværelse.
I haven får I desuden et fint udhus på 20 kvadratmeter, hvor der er god plads til opbevaring. Hertil er der en tilhørende terrasse, hvor grillmiddagen kan nydes på de lune sommerdage.
Er I på jagt efter et fritidshus, kan denne bolig også benyttes under Flex-boligordningen (til sommerhusbrug). Helt ideel til jer, som søger en bolig i hjertet af Sæby med nem adgang til alle byens faciliteter og seværdigheder.
Vi glæder os til at vise jer denne charmerende bolig samt de hyggelige grønne omgivelser….